Tirsdag den 5. december slutter den formelle del af det dansk-kinesiske turismeår, et samarbejde mellem China National Tourism Administration, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og VisitDenmark. Turismeåret er afholdt inden for rammerne af det dansk-kinesiske strategiske partnerskab og har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande på turismeområdet og at øge antallet af turister, der rejser til henholdsvis Danmark og Kina. Danmark er det første land inden for EU, som Kina afholder et fælles turismeår med.
Erhvervsminister, Brian Mikkelsen:
”Det dansk-kinesiske turismeår har været en meget vigtig platform for at markedsføre Danmark over for kineserne og udbygge samarbejdet mellem vores to lande. Der er etableret nye samarbejder, og de eksisterende er blevet styrket. Der er i den forbindelse bl.a. sat fokus på at få fortalt kineserne, hvad de som turister kan opleve i Danmark, og at Danmark er mere end København.”
Turismeåret har skabt nye og tættere samarbejder både mellem danske og kinesiske myndigheder og mellem virksomhederne. Der indgået en række nye aftaler i løbet af året bl.a. med den kinesiske rejseportal Dianping. Nye visumregler har gjort det hurtigere og lettere for kinesiske turister, at få adgang til Danmark. Turismeåret er også blevet brugt til at styrke omtalen af Danmark som turistdestination på det kinesiske marked – bl.a. har det populære kinesiske rejseprogram ”Flowers on a Trip” besøgt Danmark.
Afslutningsceremonien, der afholdes på Det Kgl. Teaters Gamle Scene, fejrer et veloverstået turismeår og vil blandt andet bestå af taler og musikalske indslag af danske Shotgun Revolution og det kinesiske Folk Orchestra of Heilongjiang Song and Dance Theatre.
Talerne til afslutningsceremonien er:
× H.K.H. Kronprinsen
× Formand for China National Tourism Administration Li Jinzao
× Erhvervsminister Brian Mikkelsen
× Vicegeneraldirektør i EU-Kommissionen Antti Peltomäki
× Kinas ambassadør i Danmark Deng Ying
Yderligere oplysninger kan fås hos