Dansk kunster udstiller værker under klimatopmødet i Paris

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Jens Galschiøt:

På søndag går hele verden på gaden for klimaet til det man regner med bliver verdens hidtil største mobilisering. Målet er at sende verdens- og Danmarks ledere et umiskendeligt signal om at det er nu det gælder, hvis vi skal stoppe klimaforandringerne.

Den kontroversielle kunstner Jens Galschiøt bidrager til det globale initiativ med 2 store skulpturer:

  • 'Freedom To Pollute', en 6 meter høj rygende Frihedsgudinde skal minde verden om at det er vestens stadige forbrug det har skabt og skaber klimaforandringerne, og dermed er det også vestens hovedansvar at stoppe klimaforandringerne.
  • Skulpturen Unbearable, en naturtro kobber-isbjørn, der til COP21 i Paris skal spiddes på en 6 meter høj graf over menneskets CO2-udledning. Selve isbjørneskulpturen præsenteres i København for offentligheden for første gang. En lille hær af 10 dansende isbjørne ledsager optoget.

Paris-manifestation blev aflyst pga. terror-trussel. Egentlig skulle Galschiøts klima-optog have været en del af en kæmpedemonstration i Paris, men denne er blevet aflyst pga. terrorfare. Derfor har Galschiøt valgt at præsenterer skulpturerne ved søndagens demonstration i Danmark.

Galschiøts klimaskulpturer udstilles til COP21 i Paris. Allerede mandag pakkes skulpturerne på lastbiler og kører sammen med Galschiøt og hans hold til Paris hvor skulpturerne udstilles på klimatopmødet COP21.

Her kan man fra d. 3. december se den 5 tons tunge Unbearable-skulptur opstillet ved det fornemme Cité Universitaire. Den rygende Frihedsgudinde ’Freedom To Pollute’ vil kunne ses ved forskellige klima-arrangementer rundt om i Paris, flankeret af Galschiøts flygtningeskulpturer.

Program i København

13.00: Klimamarch starter fra Den Røde Plads

15.00- 16.00 Musik og taler foran Christiansborg

Talere

Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær og klimaminister
Climate Action Denmark, Emma Bowa fra CARE Kenya

Musik: Steen Jørgensen, Von Dü, Pato, DJ Ras Money, Turning Tables Mixtape Konferencier: Signe Wenneberg