Kinas problemer med menneskerettighederne har medført international kritik og krav om OL-boykot. Men ifølge direktøren for det danske Institut for Menneskerettigheder (IMR) vil en boykot ikke gavne menneskerettighederne i det store land, fremgår det af en presseudtalelse onsdag.
Af Charlotte Trolle og Martin Lassen-Vernal
Informationsmedarbejdere i IMR
Det faldt mange for brystet, da den olympiske komité udpegede Kinas hovedstad Beijing som værtsby for de Olympiske Lege i 2008.
Kritikken har især gået på Kinas store problemer med at overholde menneskerettighederne, f.eks. i forhold til brugen af tortur, krænkelser af indsattes rettigheder, dødsstraf og manglende demokratiske friheder som ytringsfrihed og fri presse.
Også Institut for Menneskerettigheder (IMR), der i flere år har arbejdet i Kina, mener, at Kina har mange problemer på området. Alligevel vil instituttet ikke stille sig i rækken af kritikere, der helt vil boykotte legene. Effekten risikerer nemlig at blive den stik modsatte, mener IMRs direktør Morten Kjærum.
– Det er en kendsgerning, at menneskerettighederne har det svært i Kina. Men det er også en kendsgerning, at der er kræfter både i og uden for landet, som hver dag kæmper for at fremme menneskerettighederne, og som allerede har gjort en forskel. For dem er OL faktisk en oplagt mulighed for at sætte fokus på landets problemer, siger han.
Boykot “nytteløs”
Morten Kjærum mener derfor ikke, at en boykot vil gøre noget godt for menneskerettighederne i Kina. Tværtimod kan legene medvirke til at skabe mere opmærksomhed om problemerne.
– De ting, der sker op til OL, som f.eks. tilbageholdelse og fængsling af journalister og forflytninger i forbindelse med saneringer, det er generelle træk. Det er ting, der jo finder sted dagligt i Kina, men som nu bliver synliggjort på grund af OL. Uden OL vil disse krænkelser bare fortsætte med at finde sted, men nu er det nemmere at pege på problemerne og forsøge at gøre noget ved dem, anfører han
IMRs aktivitet i Kina har bl.a. bestået i at samarbejde med menneskeretsforkæmpere, universiteter og organisationer, der forsøger at forbedre situationen. Og netop det at arbejde indefra er nødvendigt i Kina, mener Morten Kjærum, fordi det kinesiske styre har historisk set aldrig været særligt modtageligt overfor pres udefra.
Morte Kjærum:
– Det er vigtigt at huske, at hvis man vil forsøge at ændre lovgivningen i et system som det kinesiske, skal det gøres via dialog og gensidig respekt. Ellers risikerer man, at det ingen effekt har. Hermed ikke sagt, at internationale NGO’er (ikke-statslige aktører, red.) ikke spiller en afgørende rolle. Det gør de, især når det handler om at overvåge og dokumentere overtrædelser af menneskerettighederne.
– Men det er også nødvendigt med en mere langsigtet strategi, og det er her vi kommer ind i billedet. IMRs primære rolle i lande som Kina er nemlig at sikre opbygning af retsinstitutioner og uddannelse i menneskerettigheder og demokrati. Man kan sige, at de 2 metoder supplerer hinanden og er nødvendige dele af det samme mål
Kjærum erkender, at det kan være vanskeligt, når det kinesiske styre ikke selv anser forskellige krænkelser af menneskerettighederne som egentlige overtrædelser. Det gælder f.eks behandlingen af politiske fanger, overvågning af borgerne og dårlig beskyttelse af de individuelle rettigheder.
– Men netop derfor er det vigtigt, at vi både opererer udefra med international kritik og indefra med kapacitetsopbygning, mener Kjærum.
Færre henrettelser
Morten Kjærum forklarer, at IMR har medvirket til, at der i Kina er kommet en ny reform af dødsstraffen. Hvor det tidligere var den enkelte byrets afgørelse, er det nu den kinesiske højesteret, som fremover skal godkende alle dødsstraffe. Og det forventes at have betydet et fald i antallet af henrettelser.
– Vores fokus er i øjeblikket rettet mod at holde regeringen fast på de reformtiltag, som det allerede har varslet omkring beskyttelsen af menneskerettigheder, fortsætter Morten Kjærum og forklarer:
– Her kan OL-værtskabet vise sig at være gavnligt. For med den internationale bevågenhed, får menneskerettighederne også de kinesiske lederes bevågenhed. Hvis en stor del af deltagerlandene derimod vælger at boykotte OL, er der risiko for, at det vil få en negativ indvirkning på menneskerettighederne i Kina.
– Systemet vil blive såret og fornærmet, og landet vil lukke sig endnu mere. Og så bliver det simpelthen sværere for alle, der arbejder for en bedre beskyttelse af menneskerettighederne i Kina.
– Og så kommer det i hvert fald ikke den enkelte kinesiske borger til gode, slutter Morten Kjærum.
Man kan læse mere på www.menneskeret.dk
Læs også telegrammet “Kan Kina forbyde Farven Orange?”, dato 07.01.08, under Nyt fra 3V
