Dansk NGOs repræsentant i Palæstina trafikdræbt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tirsdag blev Fadia Daibes, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i de palæstinensiske områder, dræbt i en bilulykke på vej hjem fra arbejde. 7 andre blev kvæstet, skriver den store humanitære organisation på sit website onsdag.

Da civilingeniør og PhD Fadia Daibes i 2005 blev ansat som konsulent for Folkekirkens Nødhjælp stod det hurtigt klart, at der her var tale om en utrættelig forkæmper for fred, forsoning og retfærdighed for det palæstinensiske folk.

I 2008 blev Fadia Daibes Folkekirkens Nødhjælps første repræsentant i de palæstinensiske områder.

Fadia Daibes etablerede organisationens første regionalkontor i Mellemøsten i byen Ramallah på Vestbredden.

– Fadia Daibes var et lysende eksempel på, hvad palæstinensere – og palæstinensiske kvinder – kan drive det til, hvis de får lov. Hun var en værdig repræsentant for det palæstinensiske folks kamp for retfærdighed og frihed, siger Malene Sønderskov, leder af Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Mellemøsten.

Fadia Daibes vil blive husket for sin viden og entusiasme, sit strategiske udsyn og sin utrættelige indsats for det folk, hun elskede. Hendes indsats har placeret Folkekirkens Nødhjælp centralt i det humanitære arbejde i de palæstinensiske områder, hedder det.

Fadia Daibes efterlader sig sin mand, musikeren Said Murad, og 2 sønner på 9 og 16 år.

Kilde: www.noedhjaelp.dk