Dansk nødhjælp til katastrofeområde i Filippinerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danmark har besluttet at donere 300.000 kroner til den humanitære indsats i Filippinerne, hvor en tropisk storm har kostet over tusind mennesker livet.

Udenrigsministeriet oplyser i en pressemeddelelse fredag, at den danske støtte vil blive rettet mod 1.500 familier i byområderne Cagayan de Oro City og Iligan City på Mindanao.

Nødhjælpen ydes i form af mad, vand, sanitetsmidler, madrasser og tæpper til de hårdest ramte og vil blive fordelt i samarbejde med den filippinske NGO, Citizens’ Disaster Response Center (CDRC), som allerede har aktiviteter i katastrofeområderne.

De internationale medier rapporterer om, at antallet af omkomne fortsat stiger og at situationen stadig er kritisk for mange.

Ifølge den filippinske regering har rydning af skov i vandskel og ulovlig minedrift forstærket de voldsomme regnskyls ødelæggende virkninger.

Yderligere oplysninger hos:
Danmarks ambassadør i Filippinerne, Svend Wæver
mobil +6 012-2199 739.