Dansk plan for mere arabisk demokrati

Redaktionen

Danmark vil investere offensivt og aktivt i reformer i den arabiske verden, både politisk og økonomisk. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har fået regeringens opbakning til en ny-orientering af udenrigspolitikken i et såkaldt Arabisk Initiativ, skriver Politiken torsdag.

Regeringen vil investere 100 mio. kr. årligt i bl.a. modernisering af de arabiske landes uddannelsessystemer, frigørelse af medier, ligestilling af kvinder og sikring af menneskerettigheder.

Og ifølge udenrigsministeren er EU på vej med en dansk-inspireret plan med samme vægt på politiske reformer. Målet er at bidrage til demokratisering af de arabiske lande, som overvejende er underlagt autoritære styreformer. Baggrunden for initiativet er frygt for terror, nye konflikter i Nordafrika og Mellemøsten og nye flygtningestrømme over Middelhavet, anfører avisen.

Udenrigsministeren vil med det “Arabiske Initiativ” vende op og ned på årtiers dansk – og vestlig – tradition for at satse på stabilitet ved ikke at blande sig i Mellemøstens politiske orden.

– Den nuværende stabilitet skaber ikke reformer, den øger kun utilfredsheden hos dem, som ikke får noget ud af stabiliteten, siger Per Stig Møller til Politikens Anders Jerichow. I stedet vil regeringen med det nye initiativ bekæmpe ekstremisme og terror og samarbejde med moderate og demokrati-villige kræfter i den arabiske verden.

Per Stig Møller vil samtidig satse på, at arabiske regeringer åbner for direkte samarbejde mellem danske og arabiske græsrodsorganisationer – de såkaldte NGOer – uden om regeringernes direkte kontrol.

Det tvivler den egyptiske demokrati-ekspert Hala Mustafa på, at arabiske regeringer vil gå med til. – Reformer i den arabiske verden skal begynde på regeringsniveau, ikke nedefra, siger hun til Politikens Adam Hannestad.

Per Stig Møller har i Jordan og andre arabiske stater desuden drøftet et nyt sikkerhedspolitisk forum for arabere og europæere. Disse planer kan føre til et historisk fælles “sikkerhedscharter” for Mellemøsten og Europa i stil med Helsingfors-processen i Europa, der blev afgørende for Murens fald, anfører Politiken.