Af Betina Gollander-Jensen, Statens Serum Institut
Eksperter fra Statens Serum Institut samarbejder med myndighederne i Kenya om at forbedre landets behandling af farlige biologiske stoffer og beredskabet til at tage sig af sygdomsudbrud og terrorisme med biologiske våben.
Vi ankommer tidligt om morgenen til hospitalslaboratoriet i Rift Valley, en times kørsel fra hovedstaden Nairobi i Kenya.
En håndfuld ventende kenyanske mænd og kvinder kigger nysgerrigt op. Børnene venter velopdragent på skødet af deres mødre eller sidder pænt ved siden af.
Vi bliver budt velkommen af Rose, der til daglig leder laboratoriet, som dækker hele det store distrikt. Ved første øjekast synes laboratoriet at have meget nyt laboratorieudstyr.
Ved nærmere eftersyn virker kun ét køleskab ud af tre – og centrifugen er i stykker. Der kommer ingen vand ud af hanen. Til gengæld har man mulighed for at gemme farlige biologiske prøver som rabies, salmonella og gul feber i køleskabet. Allesammen biologiske stoffer, som kan bruges til fremstillingen af biologiske våben.
Besøg på kenyansk hospitalslaboratorium. (Privatfoto)
Partnerskaber i Østafrika
Center for Biosikring og – Beredskab (CBB) på Statens Serum Institut er stedet, hvor jeg arbejder, og vi er lige kommet hjem fra Kenya, hvor vi sammen med det kenyanske sundhedsministerium har besøgt laboratorier for at finde ud af, om man har nogle farlige biologiske materialer liggende frit tilgængeligt for alle og enhver.
Med på turen er Nina Steenhard, der er dyrlæge og til daglig leder CBBs laboratoriesektion, Hans-Christian Slotved, der er seniorforsker i mikrobiologi samt undertegnede, der er projektleder på initiativet.
Jeg har interviewet Nina Steenhard om baggrunden for projektet:
Hvad er formålet med turen til Kenya?
Som noget nyt har CBB fået en bevilling over to år fra regeringens freds- og stabiliseringsfond til at undersøge mulighederne for at lave et partnerskab med de østafrikanske lande omkring etablering af biosikringssystemer.
Sådanne systemer favner bredt lige fra love og regler for, hvordan farlige biologiske stoffer skal håndteres og opbevares – til fysisk sikring af farlige stoffer, eksempelvis ved hjælp af lås på køleskabene, hvor stofferne befinder sig.
Alt sammen for at forebygge, at biologiske stoffer misbruges til biologiske våben. Projektet er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Til dette arbejde er CBB blevet valgt til at udføre opgaven.
Hvorfor blev CBB valgt til opgaven?
Danmark har siden 2008 gennemført den danske lov om biosikring nr. 474 af 17. juni 2008 og den tilhørende bekendtgørelse om biosikring nr. 981 af 15. oktober 2009. CBB er dansk myndighed for biosikring. Det har vi haft stor succes med og fået opbygget stor ekspertise på området. Derfor giver det nu mening at give denne viden og erfaring videre til lande, hvor man står overfor at skulle opbygge nye biosikringssystemer.
Forebygger epidemier og terrorisme
Er der i realiteten et problem?
Biologiske stoffer kan hentes i ét land og spredes i et andet, hvorfor biosikring er et internationalt anliggende, og noget som vedkommer os alle. Desuden kender epidemier ikke grænser. Det har vi set utallige gange.
Statistisk set er biologiske våben de masseødelæggelsesvåben, som oftest er blevet anvendt op gennem historien, og en effektiv anvendelse af et biologisk våben vil kunne have katastrofale konsekvenser.
Samtidig undergår Kenya en rivende teknologisk udvikling i disse år og råder over mange dygtige eksperter. Sammen med Kenya skal vi sikre, at disse eksperters kunnen ikke bliver misbrugt af f.eks. terrorgrupper.
Så en del af arbejdet er også at skabe en biosikringskultur, hvor de folk der arbejder med de farlige biologiske stoffer er bevidste om risici.
Så det er i Danmarks egeninteresse, at alle lande respekterer den biologiske våbenkonvention fra 1975 og FN sikkerhedsrådsresolution nr. 1540, der forbyder staters udvikling og anvendelse af biologiske våben og påbyder, at landene i tråd med konventionen får opbygget og vedligeholdt et nationalt biosikrings system – på linje med hvad vi gør i Danmark.
Fundamentet for partnerskabet med de andre lande er derfor arbejdet på tværs af grænser med et emne, som berører os alle lige meget.
Kenya er godt på vej
Hvordan står det til med biosikring i Kenya?
Kenya er nået et pænt stykke i biosikringsarbejdet. Vigtigst af alt, så har man erkendt, at der er et behov for at styrke biosikringen i landet. Derudover har man lavet et udkast til både en national lovgivning og en bekendtgørelse på området. Det betyder, at rammerne snart er skabt for at arbejde videre med at forhindre, at farlige biologiske stoffer bruges til udvikling af våben.
Kenya står i en situation, hvor landet plages af interne politiske konflikter og trusler fra terrorgruppen Al Shabaab fra nabolandet Somalia. Det har allerede ført til adskillige angreb på offentlige steder i Kenya. Bedst kendt er angrebet sidste september på shopping centeret Westgate, hvor 68 mennesker blev dræbt.
Indtil videre har disse angreb ikke været med biologiske våben, og vi prøver at hjælpe Kenya med at forhindre, at det sker – ligesom vi hjælper Kenya med at forhindre, at Kenya bliver kilden til, at biologiske våben spredes til andre lande.
Dansk erfaring med at opbygge et system for biologisk sikkerhed
Hvad kan CBB gøre ved situationen?
Vi hjælper bl.a. Kenya med at komme med input til deres udkast til lovgivning. CBB har en masse erfaring fra dengang Danmark var i samme situation og skulle opbygge et system. Et system der vel og mærke både er smidigt nok til at kunne fungere i praksis, dels effektivt så vi kan have overblik over brugen og opbevaringen af farlige biologiske materialer i Danmark.
Ud over det lovgivningsmæssige, så skal vi hjælpe Kenya med bl.a. at kontrollere brugen af farlige biologiske stoffer og forbedre deres diagnostiske metoder. Nogle af de metoder som man anvender i dag til f.eks. at diagnosticere gul feber kan gøres enklere og hurtigere med nye metoder.
De nye metoder kan meget hurtigt fortælle dig om den person, der sidder ude i venteværelset, og som du lige har taget en prøve fra, har gul feber eller rabies. Tidligere blev man ofte nødt til at sammenligne f.eks. en blodprøve med kendte stoffer på sygdomme for at finde ud af, hvad det var. Det betød, at man havde brug for at have såkaldte referencestammer liggende i fryseren som sammenligningsgrundlag for ens prøver. De tider er forbi med de nye metoder.
Ethvert laboratorium behøver derfor ikke længere at gemme farlige biologiske stoffer, som potentielt kan udvikles til biologiske masseødelæggelsesvåben. Så i et land som Kenya skal vi hjælpe dem med at udvikle og bruge de nye diagnostiske metoder, så frysere med farlige biologiske stoffer kan blive historie. Herved bidrager projektet både til at styrke sikkerheden, men også folkesundheden i Kenya.
Vil også gerne hjælpe andre lande i Østafrika
Hvad skal der ske nu?
Nu håber vi, at vi ved hjælp af vores erfaringer og ekspertise kan støtte Kenya med at få etableret et biosikringssystem, i stil med det vi har i Danmark. Sidenhen er det planen at bruge vores gode erfaringer fra Kenya til at hjælpe andre lande i Østafrika med at få opbygget gode og effektive biosikringssystemer. Vi håber også, at Kenya vil bruge deres erfaringer og blive forgangsland i regionen og videregive deres kunnen til nabolande.
Forhåbentlig er dette projekt blot starten på et større dansk engagement til at udbrede biosikring i de lande, hvor det forsat kniber med at leve op til de internationale forskrifter.
Vi håber på, at vi de kommende år kan hjælpe med at fortælle internationalt, at biosikring kan opnås med enkelte og lette tiltag. Det er ikke noget forfærdelig kompliceret – men noget der blot skal gøres – og helst i går!
FAKTA
Biosikring: Forholdsregler til beskyttelse mod ondsindet brug af farlige biologiske stoffer, dele heraf, eller disses toksiner, direkte eller indirekte mod mennesker, dyr eller planter.
Lovgivning vedr. biosikring: Siden Genèvekonventionen i 1925 har det været forbudt at bruge biologiske våben. Dette forbud blev yderligere styrket ved en særlig FN-konvention fra 1975, der forbyder staters udvikling og anvendelse af biologiske våben. I 2004 pålagde FN med Sikkerhedsrådsresolution 1540 alle sine medlemsstater at indføre og håndhæve regler, der øger sikkerheden omkring våbenrelaterede komponenter.
I Danmark vedtog Folketinget loven om biosikring (lov nr. 474 af 17. juni 2008) hvor CBB blev den nationale myndighed på området. I 2009 trådte en bekendtgørelse om biosikring i kraft, således at alle, der besidder eller arbejder med farlige biologiske materialer skal søge tilladelse fra CBB. (Bekendtgørelse nr. 981 af 15. oktober 2009 og opdateret i 2014). Det betyder, at fx hospitalslaboratorier, forskningsinstitutioner og virksomheder skal søge om tilladelse til at arbejde med visse biologiske stoffer og andet materiale.
Internationalt arbejde på Center for Biosikring og -Beredskab (CBB): Ud over projektet i Østafrika er CBB leder af en international arbejdsgruppe under initiativet Global Health Security Agenda (GHSA). GHSA tæller både medlemslande og internationale organisationer som WHO. GHS har til opgave bl.a. at forhindre store epidemiudbrud og støtte de lande, der har brug for at opbygge deres nationale systemer. Nøgleordet for dette samarbejde er en koordineret indsats landene imellem.
