Dansk skib forlader Syrien med sidste ladning af landets kemiske våben

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Mandag eftermiddag blev den sidste ladning af Syriens kemiske våben læsset på et dansk skib, der skal transportere stofferne til destruktion. Dermed er en historisk operation, der begyndte i oktober 2013 afsluttet.

En enkelt god nyhed er mandag sluppet ud fra Syrien. Landet har nu overgivet alle sine kemiske våben til FN og organisationen Organisation for the prohibition of chemical weapons (OPCW).

De kemiske stoffer er blevet læsset på det danske transportskib Ark Futura i havnebyen Latakia, der skal sejle stofferne destruktion på det amerikanske skib Cape Ray, der ligger i Middelhavet.

Arbejdet med at fjerne de kemiske våben fra Syrien begyndte i januar, da Ark Futura forlod Latakia med den første last af kemiske våben. Men allerede i oktober 2013 sendte OPCW de første inspektører til Syrien for at forberede fjernelsen af kampstofferne.

En større flåde af transportskibe og flådefartøjer fra bl.a. Norge, Kina, Rusland og Danmark har stået for transporten af de kemiske stoffer og beskyttelsen af transportskibene. I alt har mere end 30 lande deltaget med skibe, mandskab eller andre former for ydelser.

Operationen er historisk, da det er første gang at et lands samlede arsenal af et masseødelæggelsesvåben blevet fjernet fra et land i borgerkrig.

Ark Futura er ejet af rederiet DFDS men indgår i en dansk-tysk flåde af transportskibe – ARK-projektet – der med kort varsel kan sættes ind for at transportere militært udstyr.