Dansk sværvægter sætter det lange ben foran i Kina

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I det fødevare-skandaleramte kæmpeland, som har oplevet svindel med både kødkvalitet og giftig melamin i modermælkserstatning, er efterspørgslen på forædlede udenlandske fødevarer af høj kvalitet stærkt voksende.

Samtidig spiser kineserne svinekød i så store mængder, at kæmpelandets egne svineproducenter og slagterier langt fra kan følge med. Så Jais Valeur fra Danish Crown forudser overfor Berlingske, at der over få år vil dukke flere danske forædlingsfabrikker op nær andre storbyrer, såsom Beijing.

“Alt kødet til den nye fabrik kommer fra Danmark. Vi sejler frossent kød derud. På fabrikken tøes det op og forarbejdes. Produktionen på den nye fabrik skal efter planen begynde inden sommeren 2019”, siger Valeur til avisen.

Kødet forarbejdes til eksempelvis koteletter, salami, pepperoni, bacon og pølser til salg i Shanghai. Danish Crown står allerede for 21 procent af den danske eksport til Kina.

“Vores strategi er at få en større del af indtjeningen på svinekødet ved i første omgang selv at stå for den forædling, som foregår på kinesiske fabrikker, der leverer Danish Crown-kød til Shanghai”, siger Jais Valeur til Berlingske.

Irmas kinesiske eventyr

I september kom det frem, at en stribe af supermarkedskæden Irmas økologiske og klassiske varer skal sælges på Kinas største internetportal med mange hundrede millioner kunder.

Coop, som ejer Irma, har nemlig indgået en aftale med nethandelsplatformen Kaola/Netease, så kineserne online kan købe kaffe, chokolade, marmelade, personlig pleje og børnetøj af mærket Friends. Det er Irmas egne produkter, som skal markedsføres ved brug af den kendte Irma-pigefigur.

“Kinas voksende middelklasse efterspørger i stærkt stigende omfang dagligvarer i høj kvalitet. Irma har en enestående lang historie inden for økologiske, kvalitetssikrede og gennemkontrollerede varer. Derfor er det faktisk naturligt at stille disse varer til rådighed for de kinesiske forbrugere,” sagde koncerndirektør Jens Visholm, Coop, til Jyllands-Posten.

Nethandelsplatformen ejes af Kaola, der opererer såkaldte cross boarder butikker i et slags virtuelt butikscenter, hvor mærkevarer fra hele verden sælges direkte til kinesere. Det sker fra toldfri lagre med blot 11 pct. importadgift.

Ambitionen for Coop er, at Irma skal blive en markedsleder inden for økologi og allergi frit børnetøj og dermed opnå en betydelig million-omsætning allerede fra 2018.

Kaola/Netease er grundlagt og ejet af William Ding, der er den 5. rigeste kineser og kendt som en pioner på internet området.

“Vi ønsker at bringe sunde økologiske og garanteret allergi frie varer til Kina og ser stor fordel i Irmas solide supply chain,” siger William Ding ifølge en meddelelse fra Coop.