Dansk sygeplejerske til Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den danske sygeplejerske Randi Jensen rejste søndag til Darfur, hvor hun i de næste 6 måneder skal koordinere Dansk Røde Kors sundhedsarbejde i den sydlige del af provinsen. Darfur, der ligger i det vestlige Sudan, har i de sidste halvandet år været skueplads for en blodig konflikt og flere end en million mennesker er flygtet fra deres hjem og marker – både til andre dele af Sudan og over grænsen til nabolandet Tchad.

Røde Kors-sygeplejersken slutter sig i Darfur til et team af 150 Røde Kors-medarbejdere. Sundhedsarbejdet består bl.a. i at sikre, at syge og sårede får adgang til behandling. De mennesker, der ikke tør – eller ikke har mulighed for – at tage til hospitalerne, kan få hjælp ved en af de 4 mobile sundheds-klinikker, Røde Kors har kørende i Darfur.

Indsamling hjælper krigsofre i 6 lande
Støtten til krigens ofre i Darfur falder samtidig med, at Dansk Røde Kors netop har sendt hjælp til mennesker i 6 lande. Opbakningen fra landsindsamlingen søndag den 3. oktober betød nemlig, at man dagen efter kunne sende penge af sted til at hjælpe flygtninge i Congo og Rwanda, ofre for sidste års borgerkrig i Liberia, mennesker fanget i konflikt i det nordlige Uganda, i Nepal og i Israel/Palæstina.