Dansk toppolitiker om et af “de mest interessante møder i mit liv” – mødet med en kasteløs kvinde i Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt var i Salon La Glace i København den 19. januar 2010.

Her forklarede hun på en video optaget af Daniel Velázquez Johansen, hvorfor hun er ambassadør for Mellemfolkeligt Samvirkes projekt “Kvinder for Indflydelse”, der støtter kvinder i Zimbabwe.

Og så fortæller hun ikke mindst om sit møde med en fattig indisk kasteløs kvinde, der gjorde stort indtryk på den nu 43-årige toppolitiker – og første kvindelige statsministerkandidat herhjemme.

Se videoen på http://www.ms.dk/sw156835.asp

Helle Thorning-Schmidt hæfter sig især ved den indiske kvindes enorme viljestyrke trods alle odds og kan vel her genfinde noget af sig selv.

Hun blev valgt første gang til Folketinget den 8. februar 2005 og erklærede kort efter, at hun stillede op til formands-valget i partiet efter Mogens Lykketoft. Kun godt 2 måneder senere – 12. april 2005 – var hun partiformand. Ingen anden leder for et stort dansk politisk parti har gjort hende dét efter i nyere tid.

Hun blev tilmed valgt efter urafstemning blandt Socialdemokraternes medlemmer og er dermed det store gamle arbejderpartis første egentlige græsrodsvalgte formand.

Siden har hun helet de opslidende fløjkampe i partiet og cementeret et fast samarbejde med SF med fælles politiske udspil. Men “slå Fogh” kunne hun ikke – selv om Venstre gik 6 mandater tilbage ved valget i november 2007.