Poul Buch–Hansen
Poul Buch–Hansen (f. 1935) er økonom af uddannelse, cand.polit. fra 1963, og var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Han har ligeledes, i hele sit efterfølgende arbejdsliv, beskæftiget sig med u-lande, økonomisk vækst, social udvikling og udviklingsbistand.
Han har været udstationeret i Liberia, Uganda og Indonesien i længere perioder og har i de seneste godt 25 år arbejdet med dansk udviklingsbistand som ekstern konsulent for Danida. Først igennem Carl Bro International A/S og siden i Development Associates A/S, et privat konsulentfirma han selv stiftede i 1993.
Poul Buch-Hansen er i dag freelancekonsulent og arbejder fortsat med konsulentopgaver indenfor planlægning, opfølgning og evaluering af ulandsbistanden.
Ikke mindst evaluerings opgaver har været i fokus, blandt andet i forbindelse med dansk bistand inden for landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor bistand.
Senest har han foretaget en evaluering af UNIDO’ s interventioner indenfor agri-business sektoren. I 2007 udgav han, sammen med Marie Hertz, bogen ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem?” på Forlaget Thorup.
Hvad et sådant nyt perspektiv skal være, vil der givetvis være en del uenighed om og det er derfor ikke for tidligt at få taget hul på debatten.
Jeg har tidligere i forskellige sammenhæng argumenteret for, at fokus i det danske udviklingssamarbejde burde ændres fra den hidtil gældende ”fattigdomsorientering” til en bredere ”lighedsorienteret” tilgang.
Forskellen imellem disse to tilgange til vores bidrag til det globale udviklingssamarbejde er ikke et spørgsmål om ord.
Der ligger noget meget reelt og centralt i at fokusere på hele fordelingen og ikke kun på den nederste ende af den. Koncentrationen af indkomster og formuer i toppen er i sig selv et problem, fordi det giver tendenser til koncentration af magten og derved truer mulighederne for en fortsat demokratisk udvikling i verden.
Endvidere peger forskningsresultater på, at stor økonomisk ulighed ofte er sammenfaldende med meget store uligheder også med hensyn til for eksempel uddannelse, sundhedstilstand og indflydelse på egne livsvilkår.
Der har ikke været fokus på mekanismerne
Den økonomiske ulighed i verden er ikke blot stor, men også kraftigt stigende både imellem lande og indenfor de enkelte lande.
Det er en udfordring for den globale udviklingspolitik, som går langt ud over det mangeårige fokus, som verden – og Danmark – har haft på bekæmpelse af fattigdom.
Den absolutte fattigdom er ikke blevet afskaffet, blandt andet fordi fokus har været på at ”hjælpe de fattige” og ikke på afskaffelse af de ulighedsmekanismer, som er ansvarlige for den store og stigende ulighed.
Det er jo også disse mekanismer, som i sidste ende er ansvarlige for den absolutte fattigdom. En nytænkning er i høj grad på sin plads.
Dansk erhvervsliv burde kunne spille en central rolle i en sådan ny dansk udviklingsbistands- politik, fordi styrkelse af den økonomiske vækst i de fattigere lande er en nødvendig (men absolut ikke tilstrækkelig) betingelse for reduktion af de store eksisterende økonomiske uligheder både i og imellem lande.
Overførsel af teknologi i bred forstand er centralt i denne sammenhæng, ikke mindst ”grøn” teknologi og den er på væsentlige områder til stede i danske erhvervsvirksomheder.
En central del af dansk bistand
Samarbejder imellem danske virksomheder og tilsvarende virksomheder i udviklingslande har været en central del af det danske bistandsprogram i mange lande lige siden starten for nu over 50 år siden.
Først var det samarbejder finansieret under det såkaldte ”statslåns-program”, der blev afskaffet i 1988. Det afløstes fra begyndelsen af 1990’erne af ”Privatsektor”– programmet, der senere blev afløst af ”Business-to-Business” (”B2B”-) programmet, som igen for få år siden blev erstattet af ”Danida Business Partnerships” (”DBP”-) programmet.
Denne seneste version af støtten til virksomhed-til-virksomhed samarbejder, blev sat i stå i forbindelse med besparelserne på ulandsrammen i efteråret 2014. Programmet forventes genoptaget under et nyt regelsæt fra efteråret 2015. Nye regler er derfor for tiden under udarbejdelse i Udenrigsministeriet.
Ikke de bedste erfaringer
Erfaringerne med disse virksomhed-til-virksomhed samarbejder har dog hidtil ikke været for gode, jfr. senest evalueringen af B2B-programmet.
Det er en skam og det bør der forsøges rettet op på. Erfaringerne fra de over årene foretagne evalueringer bør kunne bidrage til, at der udarbejdes nye regler, som i de nye 2030-mål perspektiv er mere effektive. Det bør indgå i overvejelserne omkring nye regler for DBP-programmet.
De specifikke regler for virksomhedernes deltagelse i samarbejdet er væsentlige. Lige så væsentligt er det imidlertid, at erhvervsinstrumenterne generelt i de enkelte samarbejdslande indgår som en integreret del af hele Danidas landeprogram for det pågældende land.
Der er således helt nødvendigt, at der i landeprogrammet samtidigt indgår indsatser, der styrker de mekanismer, som bidrager til øget lighed.
Centralt i den sammenhæng er støtte til sikring af et effektivt og progressivt beskatningssystem, der sikrer øgede statsindtægter.
Endvidere at disse øgede statsindtægter anvendes til sikring af lige og gratis adgang til uddannelse, til sygdoms- og sundhedsydelser og mere generelt til lighedsfremmende offentlige ydelser.
Uden indsatser på en række områder i tilknytning til de enkelte virksomhed-til-virksomhed samarbejder, kan disse risikere ikke blot at fejle i deres specifikke formål, men også ligefrem have en direkte negativ virkning i forhold til de overordnede mål med bistanden, som ligger i et givet landeprogram.
Erfaringerne fra de såkaldte ”vækstøkonomiers” udvikling viser, at økonomisk vækst kan føre til større ulighed og uændrede eller yderligere forringede vilkår for de dårligst stillede.
Erhvervsinstrumenterne bør således anvendes som en integreret del af et landeprogram, hvor der samtidigt indgår sideløbende indsatser, som er ulighedsbekæmpende, lighedsfremmende indsatser i en samlet pakke.
