Dansk UNDP-veteran fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Konsulent Henrik Olesen, Bellenaves i Frankrig, fylder 60 torsdag den 19. maj.

Hans karriere indenfor diplomati og bistandsarbejde har først og fremmest ligget i regi af Udviklingsprogrammet UNDP, FNs systemets centrale bistandsorganisation.

Allerede i studietiden, før han var færdig med sin eksamen som cand.scient.pol. på Aarhus Universitet i 1972, havde han ansættelse på kontoret for UNDPs Special Representative i København. Efter afstikkere til Dansk Røde Kors (1974-77), Danida (1977-80) og et job som seniorrådgiver i Kenyas sundhedsministerium (1980-83) stod der stort set UNDP på det hele.

Han var UNDPs Deputy Resident Representative i Burundi 1983-85 og i Madagascar 1985-86, UN Resident Coordinator i Mauretanien 1986-69, UNDP Representative i Polen 1990, direktør for UNDPs europæiske kontor i Geneve 1991-93, og her tillige tilknyttet FNs humanitære operationer i Irak 1991-92, tilknyttet asyl- og migrationsorganisationen IGC i Geneve 1993-96 – for så at slutte karrieren af som UN Resident Coordinator i Etiopien 1997-98.

Så gik den humørfyldte Nørresundby-dreng på tidlig pension fra FN og bor nu i Auvergne i Frankrig, hvor hans hustru, Silva, stammer fra på mødrenes side. Henrik Olesen arbejder dog fortsat som konsulent for bl.a. EU og FN via sit firma www.migration-and-development.com og beskæftiger sig med evaluering af politiske risici, migration og udvikling.

Indimellem konsulentopgaverne opkøber Silva og Henrik århundredgamle stenhuse, som de sætter i stand og udlejer under navnet “Auvergne Cottage”.