Dansk ungdom stiller krav om 4 nye 2015 Mål i FN

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Under et ophold ved FNs generalforsamling i New York, udsendt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), har tidl. landsformand for Venstres Ungdom (VU), Karsten Lauritzen, som repræsentant for dansk ungdom rejst en række opsigtsvækkende krav til FN og den danske regering om 4 nye konkrete 2015 Mål.

Det skirver DUF i sit seneste elektroniske nyhedsbrev torsdag.

– 2015 Målene løser ikke fattigdom og hiv/aids-problemerne i landene i Den 3. Verden, de begrænser dem kun. Der er behov for at give hjælp til selvhjælp og fattigdom bekæmpes ved at dele fiskestænger – ikke fisk ud, siger Karsten Lauritzen, der nu er folketingskandidat for Venstre i Hjørring-kredsen.

2015 Målene er internationale målsætninger vedtaget af verdenssamfundet i 2000, som senest i 2015 skal have halveret den globale fattigdom.

De 4 forslag, som Lauritzen og DUF foreslår tilføjet 2015 Målene, er:

1) I 2015 skal halvdelen af Afrikas befolkning have computeradgang. Konkret skal Danmark inden 2015 sikre, at 200 millioner afrikanere har adgang til computer

2) I 2015 skal gældseftergivelse ikke længere accepteres som udviklingsbistand, og Danmark skal gå foran i processen.

3) I 2015 skal Danmark have åbnet mindst 5 danske universiteter i større afrikanske byer. Danmark skal på den måde være med til at uddanne den næste generation af afrikanske ledere: Erhvervsfolk, embedsmænd og politikere.

4) I 2015 skal mindst halvdelen af alle afrikanske indtægter fra naturressourcer, så som olie, bruges til at skabe partnerskaber og samhandel mellem de afrikanske lande. En stor del af den manglende vækst og udvikling i Afrika skyldes, at de afrikanske lande ikke samarbejder og udøver tilstrækkelig samhandel.

– Hvis 2015 Målene skal indfries, er det nødvendigt at revurdere mål og midler midtvejs. Derfor bruger DUF denne mulighed – halvvejs mod år 2015 – til at foreslå tiltag, der vil gøre en forskel for børn og unge i De 3. Verdens lande, anfører Jeppe Bruus Christensen, der er formand for DUF.

Karsten Lauritzens ophold i New York varer fra 19. september og 3 uger frem og byder på møder i FN med generalsekretær Ban Ki-Moon, såvel som fhv. generalsekretær Kofi Annan.

Samtidig er Karstens Lauritzens opgave at lave lobbyarbejde i FN for ungdommen, bl.a. skal den unge nordjyde holde tale på generalforsamlingen.

Yderligere oplysninger hos Karsten Lauritzen på tlf. +45 40 60 35 02 eller [email protected] og hos formand for DUF, Jeppe Bruus Christensen på tlf. +45 26 85 69 04