”Indien’s meget ambitiøse mål for implementering af vedvarende energi gør landet til et af de største og vigtigste markeder i de kommende år. Ud over massiv udbygning af landvind og sol har man i Indien sat nye aggressive mål for implementering af havvind. Det er lige præcis et område, hvor Danmark og danske virksomheder gennem de seneste mange år har opbygget stor ekspertise og været i front med at bringe omkostningerne ned. Derfor byder Indien lige nu globalt på nogle af de største muligheder for danske virksomheder”.
Det sagde den danske ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, i forbindelse med en dansk konference om vedvarende energi i Indien.
Indien har 7.600 km. kystlinje, men det er først nu, at landet begynder at satse på havvindmøller. Den første havvindmøllepark i staten Gujarat er projekteret til at producere 1.000 MW og flere danske virksomheder har allerede vist interesse for projektet. Næste 1000 MW projekt i staten Tamil Nadu forventes projekteret i 2019.
”Timingen for danske virksomheder bliver ikke meget bedre. Den danske energistyrelse er ved at starte et treårigt myndighedssamarbejde med indiske ministerier og nationale institutter, hvor offshore vindenergi og integrering af vedvarende energi i el-systemet er de tematiske nøgleområder. Samtidig har den danske regering netop besluttet at åbne et dansk videnscenter for vindenergi i Indien. Regeringen har afsat 55 mio. kr. til formålet”, siger Peter Taksøe-Jensen.
Den indiske premierminister Modi har meldt ud, at landet skal have 175 GW grøn energi i 2022 – op fra de nuværende 70 GW. Efter planen skal Indien fordoble kapaciteten på landvind fra 32 GW i dag til 60 om fire år – til sammenligning har Tyskland en kapacitet på 56 GW. Desuden vil Indien bygge 30 GW havvind inden 2030 – hvilket svarer til det dobbelte af de 15 GW som 11 europæiske lande indtil videre har opført i primært Nordsøen (hvoraf Danmark har opbygget 1,3 GW siden 1991.
”Det foreslåede videnscenter skal udover at hjælpe Indien med udbygningen af vindenergi på land og hav, også assistere med en mere holistisk energiplanlægning, der inddrager de store muligheder for waste-to-energy, energilagring, biomasse og energieffektivitet”, siger Peter Taksøe-Jensen.
