Verden oplever i øjeblikket den værste humanitære krise siden Anden Verdenskrig. Tørke, sult og konflikt er alt sammen anledningen til det. Naturen har bidraget sin andel, men magthaverne har utvivlsomt forværret disse trusler.
Alt i mens har de vestlige lande i de sidste to årtier hvert år øget deres udenlandske bistand, hvilket uundgåeligt afføder spørgsmålet- hvilke konkrete resultater har man opnået med disse multi-milliardbeløb?
Udviklingssektoren følger ofte mantraet: "Giv en mand en fisk og fodre ham for en dag. Giv en mand en fiskestang og fodre ham for livet.".
Dette gælder naturligvis fortsat, men problemet er, at hvis denne mand ikke bor i et land, en by eller en landsby med den infrastruktur der er nødvendig for at kunne sælge denne fisk, hvordan vil han så nogensinde få mulighed for at kunne skabe nogen form for profit i stedet for udelukkende at kunne brødføde hans familie?
"Aid for Trade" initiativer bliver i stigende grad anerkendt som fundamentale for bekæmpelsen af fattigdom. Danmark er på forkant i denne bevægelse, hvor bistanden nu fokuseres på at hjælpe lande til at øge deres handel og åbne op for lokal økonomisk aktivitet.
Projekterne kan variere fra investeringer i den fysiske infrastruktur, der kræves for langsigtede velstand, såsom opførelse og modernisering af havne og veje, til udvikling af skattesystemer og strømline handelsrelaterede processer, såsom grænsestationer. Ved at skabe grundlaget for at få økonomier til at vokse, bliver målet en bæredygtig udvikling der stimulerer velstand og skaber arbejde.
Opgradering af Østafrikas største havn
I forbindelse med udviklingsminister Ulla Tørnæs´ (V) tur til Kenya i sidst uge, besøgte en delegation af danske folketingsmedlemmer havnen i Mombasa – den største og mest effektive havn i Østafrika.
Havnen har for nylig gennemgået en opgradering gennemført af TradeMark East Africa (TMEA), verdens største Aid for Trade-initiativ, der er baseret i Nairobi.
Siden 2010 har TMEA modtaget USD $560 millioner i bistand fra udviklings-partnerskaber med Belgien, Canada, Danmark, Finland, Holland, Sverige, England, USA med mere – til projekter, der har til hensigt at bryde handelshindringer og fremme en bæredygtig udvikling i hele Østafrika.
TMEA har stået i spidsen for en række projekter, der skal hjælpe til at indfri handelspotentialet i Østafrika. Det sker blandt andet ved at oprette platforme, der identificere og lokalisere de ikke-toldmæssige hindringer, der øger transportomkostningerne, og ved at indføre elektroniske sporingssystemer, der giver skattemyndighederne mulighed for at forbedre deres skatteopkrævning og reducere tidsomkostninger.
Derudover tilbydes kvinder specialiserede kapacitetopbygningsprogrammer, der har til formål at styrke deres rolle og forbedre deres udbytte af handelsmarkedet.
Veldesignede indgreb tilgodeser ikke kun symptomerne men også den egentlige årsag til fattigdom, og hjælper derved landene i regionen til at tilvejebringe en bæredygtig udvikling, der øger de økonomiske muligheder for alle landets borgere, og styrker det lokale skattegrundlag – og opkrævningen. Det hjælper med andre ord landene til at vokse uden international bistand.
Projektet har styrket handlen
Resultaterne af moderniseringen af havnen i Mombasa er både håndgribelige og fascinerende. Den øgede økonomiske aktivitet har bidraget med 27.000 arbejdspladser i den Særlige Økonomiske Zone (Special Economic Zone).
I dag tager en container fire dage i stedet for 15 for at bevæge sig gennem havnen, hvilket øger Kenyas eksportkapacitet med mindst 10% – dette vil ikke blot øge den kenyanske økonomi, men også alle de omkringliggende landes økonomier. Med de ny opførte grænsestationer mellem Rwanda, Uganda og Tanzania kan handel nu flytte 30% hurtigere gennem regionen i forhold til tidligere.
Salmon Kawaka smiler bredt når han kører gennem den udvidede zone frem til hovedporten hos Kenya Port Authority (KPA). Hans gode humør er et resultat af hvor nemt han nu kan komme til havnen, hvor han ofte henter og afleverer sine klienter. Salmon er en professionel chauffør der ejer et biludlejningsfirma. Han fortæller, at for ikke så længe siden var vejen til havnen så smal, at man kunne blive hængende i timevis bag lastbiler der forsøgte at bevæge sig ind eller ud af havnen.
"Det er så meget lettere og hurtigere at gøre forretninger i dag," siger han. "Jeg har tid til at hente og aflevere mindst dobbelt så mange kunder som før.".
Mange der ankommer til havnen ønsker at forhandle transportveje til Nairobi og andre steder, når de har afleveret deres varer. Salmon er en af mange, som nyder de forretningsmæssige muligheder, der har fulgt med udbygningen og opgraderingen af havnen.
Bedre markedsadgang er god bistand
De 10 millioner amerikanske dollar som Danida har investeret i en modernisering af havnen i Mombasa er blot ét eksempel på, hvordan regeringer bedre kan bruge deres udviklingsbistand til at sikre en langsigtede bæredygtig udvikling og faktisk hjælpe landene til at overvinde deres afhængighed af bistand.
Et af Danmarks højeste prioriteter i henhold til FN’s Verdenmål er at arbejde for mere ligestilling på verdensplan. TMEA’s arbejde har hidtil givet 30.000 kvinder markedsadgang i Østafrika.
Det er sket gennem Kvinder og Handel programmet, som arbejder for at øge indkomsterne og forbedre levevilkårene for kvindelige iværksættere ved at reducere forskellige hindringer for deres virksomheder.
En rapport fra Verdensbanken, "Engendering Development" afslører, at kvinder geninvesterer op til 90% af deres indkomst på uddannelse, sundhed og ernæring for deres familie i forhold til mænd, der gennemsnit geninvesterer 30-40% af deres indkomst. Det er derfor bydende nødvendigt, at styrke kvinders rolle som bidragydere til økonomien, hvis verden skal komme fattigdom til livs.
Men det er også vigtigt at bemærke, at fordelene ved udviklingen i Mombasa ikke er isoleret til Østafrika. I øjeblikket står Maersk for 40% af omsætningen i havnen i Mombasa – den reducerede rejsetid og øgede eksportkapacitet har således en direkte indvirkning på dem, og derved indirekte på den danske økonomi.
Effekterne af vellykkede Aid for Trade-programmer er mærkbare og kraftfulde. Ved at hjælpe til at opbygge lokale økonomier, kan udviklingsbistandens budgetter bidrage til en langsigtede bæredygtig forandring, skabe arbejdspladser, styrke kvindernes rolle og bidrage til lokal velstand, hvilket igen bidrager til vores egen økonomiske vækst gennem øget kapacitet hos vores handelspartnere.
Frank Matsaert er adm. direktør i TradeMark East Africa