Sådan gør de danske udviklings- og miljøorganisationer i 92-gruppen status for FN klimaforhandlingsmødet COP21 i Paris, før forhandlingerne går ind i den afgørende sidste uge.
Søndag overtog ministrene – inklusive den danske energi-, forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) – forhandlingerne.
Danske miljø- og udviklingsorganisationer peger i en fælles presseudtalelse på, at EU må være langt mere aktiv og ambitiøs i forhandlingerne, herunder ændre sin position på vigtige områder.
Og at Danmark med Lars Christian Lilleholt i spidsen har en vigtig rolle at spille for at sikre, at dette sker.
EU spiller ikke den nødvendige rolle – Danmark må være med til at ændre dette
"Vi har i første forhandlingsuge set forhandlingerne bevæge sig langsomt fremad, meget er stadig uafklaret og der er en alvorlig risiko for, at de vigtigste elementer i aftaleteksten nu falder ud i de afsluttende forhandlinger", siger Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen.
"EU har ikke spillet den nødvendige førende og ambitiøse rolle, og Danmark må nu kaste alle kræfter ind for at ændre på det her i den sidste og afgørende uge af forhandlingerne”.
“Ellers når vi ikke en tilstrækkelig aftale, og verden risikerer at blive låst fast på en udvikling, der ødelægger klimaet."
EU og Danmark må sikre en “mekanisme” til at øge ambitionsniveauet
EU spiller en uheldig rolle, når det gælder om at sikre, at landenes mål for at reducere udslippet af drivhusgasser øges i løbet af de næste få år, hedder det.
"De mål, som verdens lande har meldt ind før COP21, er helt utilstrækkelig til at undgå farlige klimaændringer", udtaler John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, og uddyber:
"Derfor må aftalen sikre, at landene øger deres mål, inden den nye klimaaftale træder i kraft i 2020 og med korte intervaller derefter. Men EU forsøger at undgå at skulle sætte nye mål for 2025, og er dermed på det forkerte hold i forhandlingerne”.
“Danmark, som hidtil har støttet EU’s linje, bør lægge kursen om og kæmpe for, at ambitionsniveauet øges.”
Brug for mål og sikkerhed for klimafinansieringen til u-landene nu
Støtte til de fattige og sårbare udviklingslande er en afgørende forudsætning for den nødvendige klimaindsats og for den nye klimaaftale. Desværre har de rige lande, herunder EU, længe forsøgt at undgå konkrete aftaler på området.
"Det er helt afgørende, at der hurtigst muligt kommer sikkerhed og mål for den klimafinansiering, som de rige lande skal yde til de fattigste og mest sårbare udviklingslande”, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
"Danmark og EU har her siddet på hænderne for længe. Det må ændres nu, hvis vi skal have nogen chance for en klimaaftale med tilstrækkeligt ambitionsniveau.”
Klart langsigtet mål om 100 pct. vedvarende energi nødvendigt
Den nye klimaaftale skal også sætte et langsigtet mål for den globale klimaindsats. Også her er der brug for en forstærket indsats fra EU og Danmarks side.
"Det er afgørende, at Paris-mødet udstikker en klar retning mod et globalt samfund, der kører på 100 procent vedvarende energi senest i 2050”, udtaler Jens Mattias Clausen fra Greenpeace og uddyber:
”Uden for konferencecentret er der mange ting, der går i den rigtige retning, men denne udvikling skal accelereres yderligere, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne”.
“Derfor har vi brug for et stærkt langsigtet mål i aftalen, der sætter verden på rette kurs – og her skal EU og Danmark meget mere på banen."
Fattige landes tab og skader (”Loss and Damage”) må sikres plads
Erkendelsen af, at klimaforandringerne kan blive så voldsomme, at der er mennesker, som ikke længere kan leve hvor de gør i dag – f.eks. på Stillehavsøer, der bliver totalt oversvømmet – har fyldt meget i den første uge af forhandlingerne.
De mest klimasårbare lande, herunder ø-stater og mange af verdens fattigste lande, vil ikke tilslutte sig en klimaaftale, uden at disse klimaforårsagede tab og skader – de såkaldte Loss & Damage – bliver anerkendt.
"Det nytter ikke noget, at der er lande, der vil lukke øjnene for omfanget af klimaforandringerne og stikke hovedet i sandet," siger politisk koordinator i CARE Danmark, Alexander Ege.
"De fattigste og mest sårbare lande rammes langt hårdere af klimaforandringerne end for eksempel Danmark. For dem handler det ikke om at vende sig til mere voldsomt vejr som stormen Gorm, men om overlevelse, bevarelsen af deres kultur og fremtiden for deres land”.
“Danmark skal komme på banen nu, og støtte de svageste lande og være med til at sikre, at tab og skader (”Loss & Damage”) bliver en selvstændig del af den endelige aftale.”
Danmark må sikre, at EU støtter indfødte folks rettigheder
"Omkring 200 oprindelige folks repræsentanter deltager i COP21, deriblandt en delegation fra Grønland. Der er høje forventninger til, at Danmark fortsæt er foregangsland i at støtte oprindelige folks kollektive rettigheder, også i en klimaaftale”, siger Kathrin Wessendorf fra IWGIA.
”At beskytte oprindelige folks rettigheder er en effektiv måde at sikre sunde økosystemer, såsom regnskovene, der er væsentlige for verdens CO2 regnskab”.
“Desværre har EU, og hermed Danmark, indtil videre været en af de parter, der ikke har vist støtte til oprindelige folks kollektive rettigheder i klimaaftalen,” udtaler Jakob Kronik fra NGOen Verdens Skove.
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af 23 danske udviklings- og miljøorganisationer.
Yderligere oplysninger hos:
Troels Dam Christensen
Koordinator, 92-gruppen
Mobil: + 45 21 72 79 57 og e-mail: [email protected]
web: www.92grp.dk
