Danske NGOer: Kvælertag på u-landsoplysningen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Torsdag (29. sept.) sendte 92 små og store uddannelses- og udviklingsorganisationer et fælles brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Sammen opfordrer de VK-regeringen til at trække forslaget om nedskæring af midlerne til u-landsoplysning tilbage, fremgår det af en pressemeddelelse.

Hvert år laves der mange forskelligartede oplysningsaktiviteter, materialer og kampagner, som engagerer og involverer hele det danske samfund. Bag u-landsoplysningen står et bredt udsnit af danske folkelige organisationer, som ønsker at skabe debat, forståelse og større viden.

Det statslige tilskud til de folkelige organisationer på 31 mio. kr. bringer mange nye og utraditionelle aktører på banen og øger dermed mangfoldigheden. Oplysningsbevillingens effekt bliver mangedoblet i kraft af de folkelige organisationers egne bidrag, frivillig arbejdskraft og sponsorater. Vi får med andre ord mere oplysning for pengene, hedder det i udtalelsen.

– Oplysningsmidlerne har i årevis skabt store resultater for små penge. Hvis de folkelige organisationer fremover afskæres fra at søge statslige tilskud, vil det betyde mindre oplysning og mindre mangfoldighed, siger næstforkvinde i Projektrådgivningen i Århus, Annelie Abildgaard, og fortsætter:

– Uden oplysningspengene bliver det vanskeligt for ildsjæle at bruge deres viden, tid og netværk til at lave god og vedkommende u-landsoplysning der når bredt ud. Det er besynderligt at kræve at organisationerne selv skal rejse penge til oplysning. Oplysning om verden er i samfundets interesse.

Udvikling handler om mere end udviklingsbistand. Politisk ustabilitet, flygtningestrømme og globale miljøproblemer påvirker os alle. Samtidig flytter danske arbejdspladser til lande, hvor lønningerne er betydeligt lavere. Vore børn og unge skal rustes til denne udfordring. En stærk og mangfoldig oplysning om de globale udfordringer og verden omkring os er helt afgørende for at kunne forstå os selv, hedder det.

– Samarbejdet mellem uddannelses- og udviklingsorganisationerne er helt centralt. I én blandt mange kampagner deltager mere end 100.000 folkeskoleelever hvert år i april i “Hele Verden i Skole”, som sætter fokus på børns ret til uddannelse, udtaler generalsekretær i Ibis, Vagn Berthelsen, og lægger til:

– Målet er at skabe læseglæde blandt danske børn samtidig med, at der oplyses om børn og unges vilkår i fattige samfund. Nedskæringen af Oplysningsbevillingen vil forringe børn og unges viden om verden og gøre dem dårligere rustede til den globale udfordring.

Fakta:
– Torsdag foretrådte organisationerne for Folketingets Udenrigsudvalg for at uddybe deres synspunkter. Herefter blev der holdt åbent samråd om sagen.
– I 2005 afsatte Udenrigsministeriet 44 mio. kr. til u-landsoplysning – heraf 20 mio. kr. til projektrelateret oplysning og 24 mio. kr.til generel oplysning.
– Regeringens forslag til Finanslov for 2006 afsætter i alt 13 mio. kr. til u-landsoplysning. De folkelige uddannelses- og udviklingsorganisationer afskæres i forslaget fra at søge denne pulje.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Annelie Abildgaard, Projektrådgivningen, mobil 2720 4015
Vagn Berthelsen, Ibis, mobil 2440 8640
Morten Emil Hansen, Ibis, mobil 4010 5208