Danske penge til børneby i Rwanda

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Odd Fellow Ordenen har via sine loger rundt om i Danmark indsamlet næsten 4,2 mio. kr. til en børnehave, skole og familiehuse i en SOS Børneby i det lille centralafrikanske land, Rwanda.

Det er sket under en særlig indsamlingskam-pagne “Projekt 2007-2009” til dette formål. Pengene overrækkes lørdag til Prinsesse Benedikte, som er protektrice for SOS-Børnebyerne, der står som modtager.

Børebyen ligger i Kayonza i det østlige Rwanda, hvor SOS-Børnebyerne har virket siden 1979. Landet huskes stadig mest for folkemordet i 1994, da mindst 800.000 tutsier og moderate hutuer blev dræbt på under 100 dage.

Donationen fra Odd Fellow finansierer delvist en helt ny børneby for forladte og forældreløse i Kayonza og en ny børnehave, der også kommer det omkringliggende samfund til gavn.

I begyndelsen var målet at samle minimum 3 mio. kr. ind til SOS-Børne-byerne i Rwanda, men her ved pro-jektets afslutning efter 3 år er status 4,18 millioner.

Omkring 200 Odd Fellows deltager i lørdagens arran-gement, samt ordenens Storsire, Lars Jørgensen, repræsentanter for SOS-Børnebyerne og tillige Angelique Umugwaneza, der er opvokset i Rwanda og har beskrevet sine oplevelser under folkemordet og den efterfølgende flugt i bogen ”Rwandas børn”.

Se også u-landsnyts kalender under dato 30.01.10

Man kan læse mere om projektet hos
SOS-Børnebyerne: www.sos-borneby.dk
Odd Fellow Projekt 2007-2009: www.oddfellowprojekt.dk

Om Odd Fellow projektet

Odd Fellow Ordenen er SOS-Børnebyernes samarbejdspartner. Odd Fellow brødre og søstre har deltaget i projektet for at etablere en kapital på min. 3 millioner kroner, og mange er gået ind i opgaven sammen med SOS-Børnebyernes lokalgrupper over hele landet.
Odd Fellow Ordenen har 15.000 medlemmer i Danmark. Disse er fordelt på 110 loger for mænd og 90 loger for kvinder. I Danmark har Ordenen eksisteret siden 1878.

Om SOS-Børnebyerne
SOS-Børnebyerne giver forældreløse og forladte børn et hjem og skolegang i 500 børnebyer, mens børnebyernes lokalsamfund udvikles gennem organisationens børnehaver, skoler, lægeklinikker, socialcentre eller nødhjælpsprogrammer.
Over én million mennesker får hjælp via SOS-Børnebyernes arbejde i 132 lande. Organisationen er uafhængig af politiske og religiøse interesser.