Pressecensuren er netop lempet betydeligt i Burma. Det tvinger den ofte sammensmeltede politiske og økonomiske magt til at opføre sig ansvarligt over for befolkningen, fortæller Folkekirkens Nødhjælps repræsentant, Jonas Nøddekær.
Det er nye tider for medierne i Burma. Årtiers censur af kritiske artikler om de politiske og økonomiske magthaveres handlinger er nu lempet, skriver Nødhjælpen på sit website mandag.
Dermed skal landets stadig voksende skare af uafhængige og kritiske medier ikke længere indsende artikler til det statslige censur-organ Press Scrutiny & Registration Board inden kritiske artikler går i trykken.
Siden parlamentsvalget i 2010 og suppleringsvalgene i 2012 (hvor Aung San Suu Kyi deltog), har Burma fået nye uafhængige og kommercielle aviser, som ikke direkte er tilknyttet det gamle styre. Flere uafhængige medier ventes at følge trop.
Den udvikling vil få stor betydning for regeringens ansvarlighed over for befolkningens behov, mener Folkekirkens Nødhjælps mand på stedet.
”Det er virkelig interessant, hvordan mediernes nye mulighed for at holde øje med og kritisere parlamentarikere har fået dem til at være mere opmærksom på mediernes omtale”, siger Jonas Nøddekær og uddyber:
“Det vil føre til flere kritiske historier om følsomme emner, der omhandler militæret og virksomheder med stærk tilknytning til disse, og det vil gøre det mere åbenlyst, hvad der foregår i landet”.
Medier holder øje med virksomheder
Med den demokratiske åbning følger også øget interesse for at investere i og oprette nye virksomheder. Desværre betyder det samtidig, at virksomheder i flere tilfælde har forsøgt at drive landsbyfolk væk fra deres landbrugsjord for at få adgang til jord.
Eksempelvis konfiskerede virksomheden Zaykarbar Company, som ejes af parlamentsmedlem og forretningsmanden Khin Shwe, tidligere på året store jordarealer fra bønder i landsbyen Mingalardon Shwenanthar.
Det førte til stor medieomtale og samtidig de første tilladte demonstrationer i landet siden militærkuppet i 1962.
Landsbybefolkningernes manglende jordrettigheder har længe været et stort problem for udviklingen af Burma.
Regeringen gennemførte dog i april 2012 en jordreform, som har til hensigt at give folk flere og bedre rettigheder i forhold til ejerskab af jord.
Netop når det handler om befolkningens rettigheder til landjord har mediernes større frihed gjort dem til bidske vagthunde over for styret, fortæller Jonas Nøddekær.
”Heldigvis har mediernes omtale af jordtyverier i flere tilfælde tvunget myndighederne til at give virksomhederne valget imellem at give jorden tilbage eller at give kompensation til lokalsamfundene. Det viser, at medierne også i praksis har en vigtig rolle i udviklingen af Burma,” siger han.
