Dansker er bindeled mellem FN og u-landes klimaprojekter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi

Det fremgår af en artikel på NIRAS hjemmeside: 

”Lige nu arbejder jeg i Peru, Columbia, Vietnam, Bangladesh, Bhutan og Mozambique.”

Der bliver tænkt på tværs af kontinenterne, når projektleder Morten Pedersen skal danne sig et overblik over sine projekter. Der er nemlig ikke mange, der kan dét, han kan, så når han en sjælden gang sætter benene på hovedkontoret i Allerød, er kalenderen typisk booket fra tidlig morgen til sen eftermiddag.

Tidligere arbejdede Morten med at udvikle og implementere klimaprojekter i Central- og Østeuropa. Han har også forhandlet CO2-kvoter på tværs af landegrænser. I 2008 kom han til NIRAS, hvor han med sin ekspertise har drevet arbejdet med klimaprojekter vidt.

”Der skal være et link mellem landene og FN, og det er dér, jeg er virkelig stærk. Jeg kan samarbejde med landene og koble deres projekter op på en FN-sammenhæng,” siger Morten.

I øjeblikket arbejder han især med såkaldte NAMA-projekter (Nationally Appropriate Mitigation Actions), der lader de enkelte lande selv finde projekter, metoder og finansiering, der kan nedbringe CO2-udledningen.

FN har besluttet at prioritere NAMA højt. Men ”det kan man gøre på mange måder,” som Morten siger. Det handler derfor om at finde den bedste løsning.

”Min rolle er oftest at være leder for hele det team, der arbejder med projekterne, og inddrage relevante eksperter. Det kan variere fra 2 til 20 personer, som jeg har med mig på de forskellige hold,” forklarer han.

Har oplevet beslutningsprocessen i 30 lande indefra

Arbejdet med NAMA er en udfordrende størrelse; dels fordi det er nyt, dels fordi det ikke er defineret ud fra internationale standarder.

”Vi arbejder med ting, der kan fortolkes. Den største udfordring ligger derfor i forventningsafstemning mellem landene og opdragsgiver, og vi skal bruge meget tid på at opnå fælles resultater,” siger Morten.

Det kræver, at man kan arbejde på forskellige niveauer, for der er mange industrier og NGO’er i spil. Den ene dag har Morten møde med en minister, dagen efter er han på byggepladsen. Men heri ligger også et aspekt ved arbejdet, som han finder helt unikt:

”Når man har været i over 30 lande, ser man mange forskellige kulturer og beslutningsprocesser. Jeg kommer ind på den anden side, hvor mange andre mennesker ikke kommer, og oplever landene indefra.”

Udvikling i NIRAS

Den endelige, standardiserede udformning af, hvordan et NAMA-projekt kommer til at se ud, bliver formentlig først besluttet i november 2015 på COP 21-klimatopmødet i Paris. Men NIRAS har været med i pilotprojekter lige fra starten, og Morten og hans afdeling ligger derfor inde med værdifuld viden.

”Det har været et godt valg at lave det sats. Vi er blandt de førende på området, og vi får brug for mange flere til at arbejde med den her type klimaprojekter,” siger Morten Pedersen.

En af hovedårsagerne til, at NAMA-projekterne er blevet en succes i NIRAS, er ifølge ham, at NIRAS uddelegerer ansvar og har en decentral opbygning. Det er i øvrigt også derfor, at han trives så godt:

”Jeg udvikler mig hele tiden, i hvert sekund jeg arbejder. Hver dag møder jeg 5-10 nye problemstillinger, som jeg ikke kunne have forudset, og det ligger der stor udvikling i,” siger Morten.