Den formentlig fineste videnskabelige pris på dansk grund er kun uddelt ti gange og efter Niels Bohr udelukkende til fremtrædende udenlandske forskere i Nobel-klassen. Modtageren får prisen får sin banebrydende forskning med fokus på at kunne gøre planterne efter og lave kunstig fotosyntese.
Det vil sige at kunne omdanne vand og luft til et flydende brændstof i bestræbelserne på at løse klima- og energikrisen.
Jens Kehlet Nørskovs forskning betyder søndag, at han får æren af at takke Dronningen for den 500 gram tunge guldmedalje og de medfølgende 100.000 euro (ca. 743.000 kr.) fra Carlsbergfondet.
Det er en usædvanlig dyb indsigt i katalyse, der har ført den 66-årige forsker så vidt, at han i dag er nationens nok mest citerede forsker i internationale videnskabelige tidsskrifter, skriver Berlingskes estimerede miljøreporter Lars Henrik Aagaard i en større omtale.
Hvad er katalyse egentlig for noget? spørger han prismodtageren på læsernes vegne.
Jens Kehlet Nørskov svarer: “Så at sige al industriel produktion – af kemikalier, brændstoffer – foregår ved hjælp af katalyse. Når du hælder benzin på din bil, har den ofte set otte forskellige katalysatorer, siden den var råolie, f.eks. til at fjerne svovlet med”.
“En katalysator får en kemisk reaktion til at gå langt hurtigere, end den ellers ville være sket. Som mennesker er vi dybt afhængige af dem. I vores kroppe hedder de bare enzymer og de kontrollerer samtlige kemiske processer i det menneskelige apparat. Det samme gælder planternes fotosyntese. Her anvender planterne bl.a. katalysatorer til at splitte vand med og hive CO2 ud fra luften og omdanne det til sukkerstoffer”.
Siden sin tilbagekomst til Danmark fra USA og ansættelsen på det nye Center for Katalyseteori har professoren især fokus på at yde et bidrag til at løse den nok største videnskabelige udfordring i dette århundrede: Klima- og energikrisen, herunder lagring af energi.
Som Kehlet Nørskov siger til Berlingske: “Vi kan i dag lave strøm uden at bruge fossile brændstoffer. Vind og sol er kommet ned i en pris, der er konkurrencedygtig med konventionel energiproduktion på et fossilt kraftværk”.
“Men det er kun muligt, når solen skinner og vinden blæser. Derfor er den helt store udfordring at kunne gemme og transportere energi. Tænk hvis vi ved hjælp af optimale katalysatorer, og vel at mærke til en overkommelig pris, kunne omdanne energien fra vind og sol til et brændstof. Det ville være ret fantastisk, for vi har allerede i dag en kæmpe infrastruktur til at lagre og transportere olieprodukter og gas”.
“Nu kender vi efterhånden de fundamentale grunde til, hvorfor det er så pokkers svært at skabe fast brændsel fra vand og CO2. Vi kan forstå, hvad problemet er, og vi kan i nogen grad se, at en egnet katalysator skal have den og den egenskab. Det er et udgangspunkt for at komme videre”, anfører den estimerede professor.
