Af Peter Kenworthy
aktiv i NGOen Afrika Kontakt
”Swaziland har mange ting til fælles med, hvad der sker i Nordafrika. Den 12. april har demokrati-forkæmpere indkaldt til massedemonstrationer, og de har tænkt sig, at det skal fortsætte, indtil de har fået ændret systemet i Swaziland”, udtalte Afrika Kontakts Morten Nielsen til Danmarks Radios ’Pressen på P3’ onsdag.
Morten Nielsen, der via sit mangeårige arbejde for solidaritets-organisationen Afrika Kontakt har stor personlig indsigt i Swazilands demokratibevægelse, var inviteret i studiet, for at fortælle hvorfor han mener, at det lille land i det sydlige Afrika kan blive det næste på kontinentet, der oplever et regimeskifte, forårsaget af en folkelig opstand.
– Swaziland er et enevældigt kongedømme, fortalte Morten Nielsen og uddybede:
– På papiret er det et mellem-indkomstland på samme måde som Egypten og Sydafrika. I realiteten ejes 80 procent af alle værdier af en meget lille gruppe. Og fordi det er et enevælde, betyder det selvsagt, at magten koncentreres omkring den enevældige konge.
– Swaziland bliver kørt ligesom et storgods. Eftersom kongen ejer al jorden, alt vandet, alt dét der gror i landet, og alle virksomhederne, betyder det også, at han bestemmer over folks liv. Han bestemmer hvor man må bo, om man må komme i skole, hvad for et arbejde man må få, og så videre, anførte den danske aktivist.
Men Morten Nielsen mener, at den unge generation af veluddannede er blevet inspireret af folkeopstandene i Nordafrika, og tilskyndet af deres egen tiltagende desperate situation til at forsøge at ændre systemet.
– Swaziland har mange ting til fælles med, hvad der sker i Nordafrika. Der er et sted imellem 40 og 50 procents ungdomsarbejdsløshed og samtidig rigtig mange, som faktisk er forholdsvis veluddannede, men ikke kan ikke få arbejde, gør han gældende og fortsætter:
– Så blandt unge veluddannede er der en stor desperation, samtidigt med, at der ikke er nogle penge i samfundet længere. Regeringen er ikke i stand til at betale pensionen til ældre mennesker, de er ikke i stand til at betale lønningerne, og militæret er der ikke mere mad til. Så nationen er på mange måder i opløsning”.
Selv om massedemonstrationer ikke er et ukendt fænomen i Swaziland og skønt demonstranter ofte mødes med politivold og lange fængsels-straffe, mener Morten Nielsen, at den nye generation har lært af både tidligere tiders fejl, og af hvordan man har organiseret opstandene i Nordafrika.
– Jeg tror at den nye generation af swazier ser på tingene på en anden måde. De har lært meget fra Nordafrika, f.eks. ikke at have politiske ledere, eller i hvert fald have rigtigt mange ledere, således at politiet ikke bare kan anholde en mindre gruppe af mennesker, og så har man ligesom sat alle ud af funktion. Derfor er ansvaret for, hvad der skal ske i april fordelt på mange tusinde.
Utilfredsheden med det nuværende regime er gennemgående i samfundet, mener Morten Nielsen:
– Flere og flere mennesker swazier siger, at “nu ønsker vi at slippe af med enevældet, og erstatte det med et flerpartidemokrati”. Politiske partier er nemlig forbudte. Ikke fordi det nødvendigvis ville løse alle deres økonomiske problemer, men det nuværende system har i hvert fald slået fejl. Det er tydeligt for enhver, konkluderer han.
