Overgrebene mod civile fortsætter i Darfur-provinsen i Sudan og FN’s sikkerhedsråd bør vedtage en fortsættelse af den fredsbevarende mission, der kommer på rådets dagsorden 27. juni, lyder det samstemmende fra to af verdens største organisationer, som beskæftiger sig med menneskerettigheder, Amnesty International og Human Rights Watch.
Darfur er gledet ned ad den internationale dagsorden men der foregår fortsat alvorlige overgreb mod provinsens indbyggere og militsen, som i årevis har terroriseret befolkningen, har overtaget flere af de baser, som de fredsbevarende styrker skulle have overladt til civile, rapporterer Amnesty International.
Borgerkrigen og terroren mod civilbefolkningen er i dag et godt stykke fra, hvad den var i perioderne 2003 til 2005 og 2014 til 2015, men organisationen rapporterer om at 45 landsbyer er blevet helt eller delvist ødelagt i det seneste år og at der er blevet begået flere drab og seksuelle overgreb i samme periode. Overgrebene er begået af militæret og væbnede grupper, der er støttet af militæret.
Milits gjorde det beskidte arbejde
Indbyggerne i Darfur, som udgør den vestlige del af Sudan, har i årevis lagt krop til utallige overgreb fra regeringsstøttede militser og landets militær. Konflikten begyndte i 2003, da oprørsgrupper gik til kamp mod den undertrykkende regering i Khartoum.
Regeringen slog hårdt igen og gjorde i flere år brug af militsen Janjaweed til at gøre det beskidte arbejde i den fjerne provins. Militsfolkene blev kendte og berygtede for at angribe landsbyer til hest og rapporter om massakrer, nedbrænding af landsbyer, voldtægter og andre overgreb fylder godt op på hylderne hos Amnesty International, Human Rights Watch og andre menneskerrettighedsorganisationer.
Konflikten har kostet omkring 300.000 livet, anslår FN og op mod tre millioner lever fortsat som flygtninge eller internt fordrevne som konsekvens af kampene og overgrebene.
I 2008 blev præsident Omar al-Bashir sigtet for krigsforbrydelser og folkemord på baggrund af hans ordrer til til styrkerne i Darfur.
Militsfolkene slår til igen
Konflikten er som nævnt gledet lidt i baggrunden i de seneste år. Det skyldes ikke mindst begivenhederne i Sydsudan, som løsrev sig fra Sudan i 2011 og henfaldt i borgerkrig blot to år senere. I foråret 2019 har begivenhederne i Sudans hovedstad, hvor militæret i april afsatte præsidenten Bashir og hvor militæret og civilsamfundet siden har forsøgt at blive enige om, hvem der fremover skal sidde på magten i landet.
Den 3. juni angreb regeringsstyrken Rapid Support Forces demonstranterne, der har slået lejr i Khartoums gader og kræver at militæret giver magten fra sig. Mindst 100 blev dræbt og der er rapporter om voldtægter, angreb på hospitaler og vilkårlige henrettelser.
Rapid Support Forces blev skabt i 2013 af landets sikkerhedstejneste for at bekæmpe oprørene i provinserne Darfur, Blue Nile og Sydkordofan. Størstedelen af styrken kommer fra Janjaweed-militsen og det er da også en leder herfra, Mohamed Hamdan Dagalo med øgenavnet ”Hemeti”, der står i spidsen for RSF. Han er i dag en af de ledende, hvis ikke DEN ledende, skikkelse i det militærråd, der har magten i landet.
Soldater fra Rapid Support Forces/Janjaweed udgør også hovedparten af de sudanske soldater, der kæmper for Saudi-Arabien i borgerkrigen i Yemen. Da Mohamed Hamdan Dagalo besøgte Saudi-Arabien for nylig bekræftede han på Sudans vegne aftalen, der betyder at op mod 14.000 sudanske soldater deltager i borgerkrigen. Til gengæld har Saudi-Arabien og dets nære allierede De forenede Arabiske Emirater lovet Sudan en hjælpepakke på tre milliarder dollars, herunder en indsprøjtning på 500 millioner dollars til landets nationalbank. De resterende beløb skal gå til fødevarer, medicin og olieprodukter.
Overtager FN/AU-baser
Den fredsbevarende styrke UNAMID beskytter for tiden titusinder af civile i området Jebel Marra, som ligger omtrent midt i Darfur-provinsen. Styrken består af en kombination af FN-soldater og soldater fra den Afrikanske Union.
Styrken blev etableret i 2003 som afløser for styrken AMIS fra den Afrikanske Union. I 2017 begyndte FN og AU og skalere styrken ned og i løbet af 2017 og 2018 blev de fleste fleste af styrkens baser forladt. De lukkede baser skulle efter planen have været brugt til civile men bliver i stedet overtaget af Rapid Support Forces, skriver Amnesty International.
27. juni skal FN’s sikkerhedsråd stemme om hvorvidt styrken skal fortsætte efter juni 2020 og her har Amnesty Internationals generalsekretær Kumi Naidoo en advarsel:
”I Darfur, såvel som i Khartoum, har vi været vidner til Rapid Support Forces’ foragtelige brutalitet mod Sudans civile – den eneste forskel er, at i Darfur er det i årevis sket uden det har haft konsekvenser. For den offentlige sikkerheds skyld bør Sudans Transitional Military Council (det regerende militærråd) øjeblikkeligt trække Rapid Support Forces tilbage fra alle politiopgaver, især i Khartoum og Darfur og sørge for, at styrken holder sig på sine baser.
UNAMID har sjældent evnet at beskytte landbyer men har haft en vis succes med at beskytte civile i afgrænsede områder. Både Amnesty og Human Rights Watch mener derfor, at det vil være groft uansvarligt ikke at forlænge UNAMID, for en afvikling vil give RSF frit spil til at fortsætte sin terror mod befolkningen.
