Kommentar af Nils Brøgger Jakobsen
Et debatindlæg på U-landsnyt.dk torsdag rettede hård kritik af Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne mod biobrændstof. Nu svarer den store, danske NGO igen på kritikken.
U-landsnyt valgte torsdag den 2. maj at gengive et debatindlæg fra Information med overskriften ”Mellemfolkeligt Samvirkes sort-hvide kampagne” skrevet af freelance journalist og tidligere MS ansatte Pernille Bærendtsen og phd-studerende Rasmus Hundsbæk.
De vurderer, at kampagnen ”Stop madbenzin – Mad skal i maver” er ensidig, og sætter spørgsmålstegn ved, om bølgen af jordovertagelser og investeringer i madbenzin vitterligt er så problematisk for befolkningen i udviklingslandene, som Mellemfolkeligt Samvirke siger.
Som politisk uafhængig udviklings-organisation er det vores opgave at påpege de negative konsekvenser, som den intensiverede handel med jord har for fattige og marginaliserede befolknings-grupper.
Vores mål er at kæmpe for, at mennesker, der lever i fattigdom, ikke bliver taberne, når nationale og udenlandske investorer går på storindkøb efter jord og naturressourcer.
Investeringer giver vækst
Mellemfolkeligt Samvirke støtter investeringer i udviklingslandene, hvis de er reelt bæredygtige og til gavn for lokalbefolkningen.
Men behovet for alternativer til fossilt brændstof gør det ikke mere acceptabelt, at beboerne i Kisarawe i Tanzania eller andre steder presses til at afgive deres jord på urimelige vilkår.
I Tanzania har vi derfor arbejdet med jordrettigheder siden 2006 i form af oplysning, dialogmøder, konfliktløsning og kapacitetsopbygning på både nationalt og lokalt plan. Blandt andet for at styrke kvinders ret til at arve og eje jord.
Beboerne i Kisarawe, som vi fortæller om i kampagnen og som man kan læse om på vores hjemmeside, har nu fået løfte om en vis kompensation for deres jord.
Men det er kun opnået efter langvarigt pres på de ansvarlige myndigheder og i tæt samarbejde med vores lokale partnerorganisationer.
Global kampagne
I en dansk kontekst arbejder vi for at øge bevidstheden om de globale konsekvenser af den politik, vi selv er med til at føre.
Et af målene med vores kampagneindsats Tour de Future i Danmark er at mobilisere primært unge til at tænke globalt og forholde sig til sammenhængen mellem politik ført i vores eget land og de konsekvenser, den politik har andre steder i verden.
I disse uger deltager flere tusinde elever fra efterskoler, gymnasier, højskoler m.m. i vores landsdækkende cykelkaravane.
Sammen med de mange frivillige, der er en vigtig del af vores kampagnearbejde, er de med til at lægge pres på politikerne til at føre en globalt ansvarlig politik og vi er glade for den debat og de refleksioner, som vores kampagne medfører.
Landbrugsjord under pres
Debattørerne hævder, at omfanget af land grab er overdrevet og at debatten er udtryk for tanzaniansk indenrigspolitik.
Dermed underkender de det faktum, at jorden i udviklingslandene ER under historisk pres. Det skyldes blandt andet klimaforandringer, voksende befolkning og stigende behov for produktion af fødevarer og brændstof!
Spørger man International Land Coalition er svaret, at i alt 203 millioner hektar jord er købt, lejet eller på anden måde overtaget mellem 2000 og 2010. De fleste jordhandler har fundet sted i Afrika og en stor del af dem med det formål at dyrke biobrændstof.
Der er bred enighed om at dyrkbar landbrugsjord i udviklingslandene har fået forstærket markedsværdi.
Men mange steder er lovgivningen ikke på plads til at varetage lokalbefolkningens interesser. Tværtimod viser ActionAids gennemgang af 25 landes jordlovgivning, at investorernes rettigheder typisk prioriteres højere end hensynet til den lokale befolkning.
Konsekvenserne er bl.a. tvangsforflyttelser, tab af indtægt og øget fattigdom. For de mennesker, som for altid afgiver retten til at kunne dyrke deres egen jord gør det i den sammenhæng ingen forskel, om det er en international investor eller en rig tanzanianer som opkøber jorden på unfair vilkår.
Mad eller benzin
Desuden mener Mellemfolkeligt Samvirke, ligesom vores kolleger og samarbejdspartnere fra Afrika, Asien og Europa at handlen med landbrugsjord til brug for fødevarebaseret biobrændstof til eksport er særligt problematisk, når man ved, at næsten 870 millioner mennesker mangler mad.
For kort tid siden offentliggjorde vi rapporten Fuelling Hunger, som kortlægger 98 europæiske biobrændstofprojekter i det sydlige Afrika med et samlet areal på over seks millioner hektar.
Globalt set vurderer forskere dog at der er behov for mellem 100-650 millioner hektar landjord i 2050 for at opfylde den forventede globale efterspørgsel efter biobrændstof.
International ansvarlighed
Selv Verdensbanken og WTO advarer direkte mod at dyrke afgrøder til biobrændstof i udviklingslandene, fordi det vil påvirke fødevarepriserne til skade for verdens fattige.
EUs klimakommissær Connie Hedegaard og klimaminister Martin Lidegaard (R) er ligeledes inde på de negative globale konsekvenser af biobrændstof produceret på fødevarer.
Og FNs fødevareagentur FAO konkluderede allerede i 2011, at mens den rette form for investeringer kan gavne småproducenter, truer den nuværende bølge af jordhandler med at skade fødevaresikkerheder, levevilkår, og miljø for mange mennesker. Kvinder er særligt udsatte, fordi deres ret til jord og indflydelse ofte ignoreres.
Gennem vores mangeårige indsats i Tanzania og andre udviklingslande ved vi, at det nytter at samarbejde med de mennesker, der lever i fattigdom om at kæmpe for at ændre og forbedre deres vilkår.
Men de store forandringer kræver også, at vi her i Danmark er villige til at tage vores del af ansvaret for de konsekvenser vores politik medfører andre steder i verden. Så enkelt er det faktisk.
Nils Brøgger Jakobsen er kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke.