Debat om den nye bistandsstrategi: Er det sociale område på vej ud?

Forfatter billede

Af Bjarne B. Christensen og Elisabeth Riber Christ. Regeringen er ved at formulere en ny bistandsstrategi med nye temaområder som grøn vækst, landbrugsudvikling, god regeringsførelse og stabilitet etc., men hvorfor indgår der ikke en social sektor i temaområderne? Er det simpelt hen ved at forsvinde i den danske bistandsstrategi? Med omlægningen til fire fokusområder falder et traditionelt vigtigt indsatsområde bort i bistanden, som kan gå ud over ikke blot kvaliteten af den danske bistand, men også den folkelige støtte til udviklingsbistand. Befolkningen bakker op om behovet for bistand til fattige lande, fordi vi vil være solidariske overfor folk i nød og sætte ind mod fattigdom, sult og sygdom. Det virker besynderligt, at regeringen ikke fastholder den danske støtte til dette område, som nu synes at forsvinde ud af bistandsindsatsen. Tænk på den folkelige opbakning Spørgsmålet er, om ikke udviklingsbistanden sætter den folkelige opbakning over styr ved at fravælge den sociale indfaldsvinkel i forholdet til udviklingslandenes befolkninger. Behovet for støtte til sociale sektorer er stadigvæk meget stort, hvad udviklingslandenes manglende evne til at opfylde FN’s 2015-mål vidner om. Særligt på området for reproduktiv sundhed og på mor/barn området er der langt igen før 2015-målene opnås for mange udviklingslande. Langt bedre går det med uddannelsesområdet, selv om der stadig er et stykke vej til målet. Fundamentet for den danske bistand har altid været fattigdoms-orienteringen – og manglende sundhed og høj mødredødelighed er om noget et fattigdomskendetegn. Det er i stigende grad anerkendt, at der bør være øget fokus på sociale rettigheder og omfordelingspolitik, hvis fattigdomsorientering og kvinders rettigheder skal styrkes. Sundhed er en menneskeret Som Ib Bygbjerg og Lise Rosendal Østergaard skriver i U-landsnyt.dk d. 13. februar, er det bekymrende med en dansk bistand uden øremærkede midler til sundhed, da det er en del af fundamentet for at sikre menneskerettigheder i udviklingslandene. Se også http://www.u-landsnyt.dk/blog/69/uden-st-tte-til-de-sociale-sektorer-er-rettigheder • Det bør derfor være et mål, at Danmark fremover øremærker bistand til sociale rettigheder, som vedrører sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, adgang til skolegang, mad og vand, samt at der indgår et klart fokus på kvinder og børn, udsatte og svage grupper ved opnåelsen af og måling af disse rettigheder. Se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-01-12/debat-om-den-nye-bistandsstrategi-sats-p-kvinders • Danmark skal videre arbejde for anerkendelse af særlige rettigheder som for eksempel homoseksuelles rettigheder og retten til abort, som endnu ikke er gældende ret i FN-systemet – men som Danmark mener bør være det. Fraværet af klart definerede rettigheder medfører en uhørt høj de facto krænkelse af kvinders, teenagepigers og særligt udsatte gruppers rettigheder. Prioriteringen udenom det sociale område forekommer at gå imod vores solidariske fattigdomsorientering, og den kommer på et tidspunkt, da en række forhold ellers taler for at sætte ind på netop dette område. Der findes over 100 danske NGOer, som er aktive i dansk bistandspolitik på sundhedsområdet, og endnu flere, hvis de andre sociale sektorer tages med. Ligesom dansk social- og sundhedsforskning står stærk. Det ville derfor være frugtbart for alle, om der var en platform i dansk bistandspolitik indenfor den sociale sektor. Stærk dansk ressourcebase Vi kan videre pege på, at Danmark har et offentligt finansieret sundheds- og socialvæsen, som burde kunne inspirere til forskellige modeller af sundhedssystemer. Et dansk system kan tilbyde alternativer til den bølge af privatisering, som vi ser skylle henover sundhedssektoren i udviklingslandene. Vi håber, at den nye udviklingsminister vil sikre at den sociale sektor forbliver et aktivt område i dansk udviklingsbistand, nu hvor temaet i de kommende år kommer på den internationale dagsorden og hvor den danske ressourcebase har gjort sig klar til et medspil. Særligt nu, hvor bistanden skal være rettighedsbaseret. Vi ser frem til at alle rettigheder, og ikke som hidtil kun de civile og politiske rettigheder, inddrages i den danske bistandspolitik, og at de monitoreres på en resultatorienteret måde. ————— Bjarne B. Christensen er generalsekretær for og Elisabeth Riber Christensen international programmedarbejder i Sex & Samfund, som tillige er en af initiativtagerne til Netværk for Sundhed og Udvikling.