Debat om den nye bistandsstrategi: Hjælp de mest udsatte for hiv og aids

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Henriette Laursen, direktør i AIDS-Fondet

AIDS-Fondet ser en rettighedsbaseret tilgang i dansk udviklingsbistand som en kærkommen mulighed for at fokusere på de befolkningsgrupper, der er særligt udsatte for hiv og aids.

Intolerance, overgreb og diskrimination overfor sexarbejdere, stofbrugere og mænd, der har sex med mænd, hindrer en effektiv indsats mod hiv og aids og spænder derved ben for opnåelse af 2015 målene.

En rettighedsbaseret tilgang til udviklingsbistand fra Danmarks side kan være med til at afhjælpe de forhold, der resulterer i skjulte epidemier blandt særligt udsatte befolkningsgrupper og som driver den generelle hiv-epidemi i mange udviklingslande.

Færre end én ud af 20 mænd, der har sex med mænd, har adgang til hiv-services, selv om disse mænd har en gennemsnitlig risiko for at blive inficeret med hiv, der er 19 gange større end i den generelle befolkning.

Mindre end 1 procent af globale hiv-midler går til sexarbejdere. Kun 8 pct. af verdens ca. 16 mio. stofbrugere har adgang til rene nåle og sprøjter.

Det er i sandhed nedslående tal på et område, som ellers med rette har kunnet bryste sig af verdens bedste nyheder med banebrydende gennembrud indenfor adgang til hiv-medicin, faldende prævalens i flere afrikanske lande og talrige gennembrud inden for forskning i nye forebyggelsesteknologier.

Ikke i mål uden de mest sårbare

Men i mål kommer vi ikke uden at fremme rettighederne for de, der er allermest sårbare overfor epidemien.

Danmark står stærkt, når det gælder fremme af udsatte befolkningsgruppers rettigheder. Vi har selv erfaringer, der viser, at hiv/aids netop kan være en væsentlig motor for fremme af eksempelvis homoseksuelles rettigheder.

I 1985 – dengang bøsser herhjemme levede med diskrimination, politichikane og hemmelig registrering – havde Danmark en af verdens højeste hiv-prævalenser blandt bøsser. I dag er rettighedskrænkelser overfor bøsser sjældne i Danmark og vi har nu en af verdens mindste forekomster af hiv blandt bøsser.

Med så dyrekøbte, danske erfaringer synes det helt urimeligt, at vi i dag er vidner til, at epidemier blandt bøsser i udviklingslande får lov at vokse ud af kontrol, alt imens diskrimination af disse grupper mange steder nærmest er statsautoriseret.

Men de sørgelige fakta viser, at 30 år efter aids blev kendt, fortsætter diskrimination, kriminalisering og benægtelse af homoseksualitet med at fremme en alvorlig hiv-epidemi i mange af verdens fattigste lande blandt mænd, som har sex med mænd. Og nøjagtig det samme gælder for sexarbejdere og stofbrugere.

For at opnå størst mulig succes i bekæmpelsen af hiv og aids, skal vi prioritere indsatser, vi ved, er effektive, og det indebærer en fokuseret indsats for sårbare befolkningsgrupper.

Hold fast i prioritetsområdet

Hiv-epidemien er stadig en af de alvorligste trusler mod mange udviklingslandes mulighed for at skabe en bedre fremtid for deres befolkninger. Holder vi fast i hiv/aids som et prioritetsområde, har vi mulighed for at opnå kæmpe fremskridt de nærmeste år.

Tilsvarende vil vi tabe allerede opnåede resultater på gulvet, hvis vi bremser investeringerne og undlader at effektivisere bekæmpelsen af hiv og aids.

Vi opfordrer derfor til, at Danmark i den nye udviklingsstrategi eksplicit prioriterer hiv/aids og særligt de, der er allermest sårbare overfor sygdommen.

Det indebærer, at Danmark bl.a.:

• arbejder for at øge den globale opmærksomhed på særligt sårbare befolkningsgrupper i hiv-indsatsen
• arbejder for forandringer af politikker og lovgivning for at fremme adgang til forebyggelse og basale sundhedsydelser for de pågældende grupper
• støtter de civilsamfundsorganisationer i partnerlandene, som ofte under særdeles vanskelige forhold arbejder for at forbedre forholdene for særligt sårbare befolkningsgrupper.