Debat om landbrugsbistanden (59): Søren Pind glad for dansk arbejde med at sikre jordrettigheder til Tanzanias småbønder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

”Det er godt at se det engagement og den indlevelse, der er i det her meget vigtige spørgsmål (om jordrettigheder, red.).”

Sådan lød det fra udviklingsminister Søren Pind (V) efter et besøg mandag hos en af Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejdspartnere i Tanzania, skriver organisationen på sit website tirsdag.

Udviklingsministeren besøgte Morogoro Paralegal Centre, der siden 2004 har arbejdet sammen med MS Tanzania Action Aid om at fremme i sær kvinders ret til jord i det store østafrikanske land og ikke mindst sørge for, at de får papir på jorden i form af et skøde.

Størstedelen af Tanzanias fattige småbønder har nemlig ikke noget skøde på den jord, de dyrker til daglig. Det betyder, at de ikke kan låne penge til at investere i jorden og dermed forbedre og fremtidssikre sig mod fattigdom. Manglen på skøder gør dem også sårbare i forhold til konflikten om ejerskabet til jord.

MPLC´s arbejde med at oplyse Tanzanias små-bønder om deres jordrettigheder og sikre dem papir på jorden, faldt i god jord hos udvik-lingsministeren, der er ivrig forta-ler for at sætte fo-kus på den private ejendomsret i ud-viklingspolitiken.

– Jeg synes, det ser ud til at de (MPLC) gør et fantastisk stykke arbejde og jeg er glad for at vi er med til at støtte det. Jeg er glad for MSs arbejde på det her felt, sagde Søren Pind, der understregede, at han vil se nærmere på, om Danmark kan øge støtten til gennemførelse af Tanzanias jordlove.

På papiret sikrer lovene småbønderne øget ejedomsret til jord, men i praksis fungerer de ikke på grund af manglende resourcer og prioritering.

Søren Pind besøgte Morogoro mandag sammen med bl.a. den danske ambassadør i Tanzania, Bjarne H. Sørensen

Kilde: www.ms.dk