Af Christian Sørensen
programkoordinator i ADRA Danmark og tovholder på u-landsnyt.
Hvorfor ser man aldrig friske mangoer fra Afrika i de danske supermarkeder? De kommer typisk fra Sydamerika eller Sydøstasien – og er i øvrigt sjældent særlig friske.
Det er ikke et tilfælde. For selv om Afrika ligger meget tættere på Europa, og skønt Afrika producerer masser af frisk frugt, er der store forhindringer og problemer på vejen fra den afrikanske producent til den danske forbruger.
En af disse er de mange standarder, som fødevarer skal leve op til for at komme ind på det europæiske marked.
Det kan være svært – og dyrt – for den afrikanske produ-cent at bevise, at hun f.eks. ikke har brugt forbudte sprøjtemidler, selv om hun aldrig kunne drømme om at gøre det – bl.a. fordi disse er dyre og svære at få fat i.
Det er nogle af grundene til at DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) med 6 millioner kr. fra Danida i 4 år har forsket i “agro-food”-standarder og deres betydning for småproducenter – fiskere og bønder – i Østafrika.
Totalt set vokser standard-junglen. Vi ved det selv for alle de mærker, som varerne i supermarkedet efterhånden er forsynet med.
Nogle standarder skyldes forbrugerkrav om sikre fødevarer, andre miljøkrav og krav om ordentlige arbejdsforhold for producenterne, f.eks. garanti for at der ikke forekommer børnearbejde. Nogle er statslige eller overstatslige, mens andre standarder er private og indgår i firmaers branding.
MEN HVAD BETYDER DET FOR EN AFRIKANSK SMÅPRODUCENT?
På den ene side kan man se restriktionerne tårne sig op og gøre eksportmarkedet endnu sværere at nå. På den anden kan den ekstrapris, som producenten får del i via f.eks. mere fair trade eller organisk (økologisk) dyrkning, være et incitament.
Et stort antal donorer, deriblandt Danida, har på forskellig vis forsøgt at styrke producentlandenes kapacitet til overholdelse af standarderne og gøre det lettere for småproducenter at overholde dem.
DIIS’ forskningsprojekt foregik i samarbejde med Sokoine Landbrugs-universitetet i Tanzania.
Det kommer ikke ud med et entydigt svar på om standarder er til fordel for småproducenterne, f.eks. i form af højere indtjening. Ud af 8 detaljerede studier, hvor donorer var involveret, og hvor produktionen foregik som kontrakt-dyrkning, kunne der kun dokumenteres fordele for producenterne i halvdelen af tilfældene.
Eksportafgrøderne var kaffe, kakao, frisk frugt og grøntsager samt krydderier.
EN BLOKADE AF STANDARDER
Fremtidens agro-food markeder er domineret af standarder konkluderede DIIS-forskerne. Og det ved producenterne. Faktisk vokser udbuddet på certificerede fødevarer vokser hurtigere end efterspørgslen for øjeblikket.
For den afrikanske småproducent betyder det, at hun først skal ind i en formaliseret værdikæde gennem en kontrakt-dyrkningsaftale, derefter skal hun certificeres f.eks. som organisk producent. Og det kan godt foregå i en gruppeordning sammen med andre småproducenter.
Men selv om den kenyanske mango-producent således måske klarer standarderne, skal mangoerne jo frem til havnen i Mombasa, pakkes i en container og sejles til Europa, mens frugten stadig er frisk.
Vel fremme på markedet i Europa mødes produktet af hård konkurrence fra andre certificerede produkter. Måske skal det sælges uden den forventede pris-premium fordi udbuddet er for stort. Og chancen for at få mere ud af det er måske blot 50:50.
Det er nok derfor vi sjældent ser friske mangoer fra Afrika i Kwickly og Super Best.
BØR SATSE PÅ HJEMMEMARKEDET
Men ret beset: Er det virkelig eksport de afrikanske småbønder skal satse på?
”Nej”, siger en erfaren landbrugsrådgiver, Flemming Winther Olsen fra Danida: – I hvert fald ikke i første omgang. For Afrika er i voksende grad blevet nettoimportør af fødevarer.
Det skyldes manglende investeringer i Afrikas landbrug i en årrække. Og det skyldes en voksende bybefolkning. Hjemmemarkedet udgør i dag et naturligt potentiale for den afrikanske landbrugsproduktion. Og det inkluderer småproducenterne.
– De regionale markeder i Afrika er også interessante. Det er eksport til nærmarkeder, hvor problemer med standarder oftest er langt mindre, anfører Flemming Winther Olsen.
I Afrika betragtes landbrug ikke som et erhverv. Man er “født til at være bonde”. Derved har landbrug lav status. Der uddannes ikke moderne landmænd. Uddannelse betragtes snarere som vejen ud af landbrug.
Landbrugsuddannelse var emnet på en heldags-workshop, også i sidste uge, organiseret af Uddannelsesnetværket for interesserede NGOer.
For at kunne holde de unge i landbruget skal dette være mere attraktivt. Der skal være mulighed for både arbejde og indtjening. Vejen frem er gennem markedsorientering, gennem værdikæder, som fungerer og som får småproducenterne med.
Men det er hjemmemarkedets behov, som ligger nærmest – ikke eksporten.
NYT FOR MANGE NGOer
Det er nye tanker for mange danske NGOer – ikke støtte til landbrug og småbønder, men markedsorienteringen. Og der er en nærliggende rolle for dem her, for mens Danida i stor hast forlader landbruget som sektor i sin bilaterale strategi og fokuserer på hurtig vækst, bl.a. gennem eksport, så er der en fare i at netop småbønderne bliver ladt i stikken.
Det er vigtigt at de er med. Men først skal de erobre deres egne hjemmemarkeder. Det var noget nær konklusionen.
Måske kan en kenyansk mango købes i Netto en dag, men foreløbig skal man til Kenya eller Tanzania for at få fat i den.
Der er masser i supermarkederne i Nairobi, men hvis man endelig er taget så langt, kan man da lige køre et par hundrede kilometer ud mod kysten og købe en kurv helt friske og sol-modne mangoer fra en bonde ved vejkanten.
Oplysning om uddannelsesnetværkets aktiviteter kan læses på
http://www.uddannelsesnetvaerket.dk/index.php?mode=read&CT=news&iNewsID=36
Mere om DIISs agro-food standard forskning og bogen ’Global Agro-Food Trade and Standards’ på http://www.diis.dk/sw94247.asp
