Kan du se fattige bønder og gadebørn i øjnene og fortælle, at du har ladet deres skæbne afgøre ved folkeafstemning?
Det spørgsmål stiller cand.mag. og Programme Development Advisor i School for Life-projektet i Ghana, Helene Horsbrugh, torsdag i et debatindlæg i Berlingske Tidende.
Indlægget kommer på baggrund af et ønske fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) om at lægge afrikanske udviklingsprojekter ud på nettet til afstemning blandt danskerne og støtte de 5 mest populære (læs mere i telegrammet “Tørnæs vil have danskerne til at stemme om u-landsprojekter”, 17.09.05 under Dansk bistand).
Her indlægget i sin helhed.
Af Helene Horsbrugh
Jeg har stor respekt for regeringens ønske om at skabe ejerskab til udviklingsbistanden, men den nyeste ide fra Ulla Tørnæs om at fordele bistandsmidler ved at lægge projektforslag ud til “folkeafstemning” er en meget uheldig måde at “folkeliggøre” på.
Jeg mener at vide, at det er vanskeligt og krævende at gennemskue, hvilke projekter, der gavner de fattige. Det er en fagkundskab, som kan sidestilles med andre specialiserede fagområder, f.eks. medicin. Og konsekvenserne af et “uoplyst” valg er bestemt ikke mindre vidtrækkende eller alvorlige.
I 3 år, frem til maj i år, var jeg med til at afgøre, hvilke projekter, der skulle modtage Danida-støtte – danske skattekroner – gennem den såkaldte Minipulje. Her bliver ansøgninger på beløb ned til størrelsesordenen 30.000-50.000 kr. (og op til en million) diskuteret grundigt af en bevillingsgruppe på 5 personer, alle med relevant uddannelse og lang erfaring med udviklingsarbejde i u-landene.
Her er et lille udsnit af de spørgsmål, bevillingsgruppen tager i betragtning, før der træffes afgørelse om, hvorvidt et projekt skal bevilges eller afvises:
Når projektet de fattigste? Tager projektet højde for mænds og kvinders forskellige forudsætninger og behov? Står omkostninger og resultater i rimeligt forhold til hinanden? Efterlader projektet lokalbefolkningen i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold? Er projektet i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitik?
At analysere og vurdere et projektforslag er altså ikke ligetil, og derfor mener jeg, det er uforsvarligt at basere afgørelser om fordeling af bistandsmidler på afstemninger på internettet. Skal vi også til at lade lægfolk diagnosticere og anvise behandling til syge patienter? Nej, vel.
Udover det fagligt uforsvarlige i fremgangsmåden er det uetisk at uddele bistandsmidler på den måde. Udviklingsprojekter VIRKER ofte, ja de kan faktisk forandre menneskeliv.
Kan du se fattige bønder og gadebørn i øjnene og fortælle, at du har ladet deres skæbne afgøre ved folkeafstemning? Jeg ville have svært ved det.
Ja, det er vigtigt at skabe forståelse for og opbakning til udviklingsbistanden, og ja, der er brug for nytænkning. Men lad også her hensynet til de fattige i u-landene komme i første række.
Der må findes måder at forene det folkelige med det fagligt og etisk forsvarlige, slutter Helene Horsbrugh.
Indtlægget stod i Berlingske Tidende under opinion torsdag den 22. september 2005.
