Af Jens Christian Riise, Jens Peter Christensen og Frands Dolberg
Medlemmer af af Fjerkrænetværkets internationale task force på fugleinfluenza.
Indlæg i Politiken lørdag
SKRÆKKAMPAGNEN om en forestående global fugleinfluenza pandemi kan meget vel resultere i, at millioner af fattige familiers livsgrundlag trues.
Det anslås, at en milliard mennesker alene i Asien holder fjerkræ for at bidrage til familiens ernæring og indtægter. Størstedelen af disse mennesker kan se frem til at miste indtægter og fødevaresikkerhed, hvis deres regeringer gennemfører de tiltag, der er planlagt for at mindske risikoen for en verdensomspændende epidemier blandt mennesker.
En risiko, der i dag er noget overdreven, og som med de foreslåede internationale tiltag mod småbønders fjerkræhold, kan give et gevaldigt bagslag i form af forværret fødevaresikkerhed og sygdomskontrol i fremtiden.
Mange asiatiske lande arbejder i øjeblikket med nationale strategier, der forbyder familier at holde fritgående høns, dels for at mindske smittespredning, dels fordi regeringerne vil sikre eksportindtægterne fra den industrielle produktion.
Disse eksportindtægter kan sikres ved at etablere såkaldte “compartments”, som er zoner uden kontakt til vilde fugle eller landsbyfjerkræ. Små flokke af fjerkræ skal slås ned, forbydes, så industrielle producenter kan fortsætte produktionen. Men bønderne kan i mange tilfælde ikke undvære den faste indtægt og tilførsel af billige fødevarer fra deres fjerkræhold.
Langt de fleste bønder har ingen alternative muligheder for at erstatte deres tab. Eneste alternativ er at ignorere myndighedernes forbud og fortsætte med at holde fjerkræ. For ikke at blive opdaget, vil de fremover undgå at søge hjælp til sygdomsforebyggelse hos dyrlæger der har indberetningspligt til de selv samme regeringer, der har forbudt produktionen.
Samarbejdet og tilliden mellem bønder og dyrlæger undermineres med katastrofale konsekvenser for sygdomssituationen.
For det første vil det mindske mulighederne for at registrere og bekæmpe fremtidige sygdomsudbrud, herunder fugleinfluenza. Når sygdomsudbrud ikke registreres og bekæmpes, vil der for alvor være grundlag for at sygdommene spredes. Risikoen for fremtidige epidemier vil derfor forøges.
For det andet vil det betyde at bønder ikke får deres syge dyr behandlet og at forebyggende indsatser i form af træning, informationsspredning og vaccinationskampagner vil blive vanskelige at gennemføre.
Bønderne vil altså også på lang sigt opleve tab af indtægter og fødevaretilskud, når deres syge dyr ikke behandles. En ond cirkel har taget form.
LAD OS MED det samme slå fast, at kontakt med levende fjerkræ naturligvis indebærer en smitterisiko i de berørte lande, men at risikoen for mennesker er meget lille, og at der findes simple måder at undgå smitte.
FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anbefaler at bruge almindelig køkkenhygiejne ved tilberedning af fjerkræprodukter. Virus dræbes efter få sekunder ved kontakt med sæbe eller ved varmebehandling. Skulle man befinde sig i områder med udbrud skal man naturligvis undgå kontakt med smittede flokke og markeder med levende fjerkræ.
Fugleinfluenza har tilsyneladende ikke medført smitte mellem mennesker, ej heller gjort et større antal mennesker syge. På trods af at epidemien har hærget Sydøstasien siden december 2003 og millioner af mennesker i de berørte lande stadig har daglig omgang med høns.
Ud af 300 millioner berørte bønder i Sydøstasien og Tyrkiet var der frem til 23. januar konstateret 151 sygdomstilfælde, hvoraf 82 var med dødelig udgang. SARS-epidemien, som WHO i visse tilfælde sammenligner med fugleinfluenzaen, nåede over en periode på kun 1 år at smitte 8.102 personer, hvoraf 774 var med dødelig udgang.
Over den samme periode, var der alene i Afrika ca. 300 millioner sygdomstilfælde med akut malaria, og godt 1 million malaria-dødsfald, heraf de fleste børn.
Hvor den humane risiko for smitte med fugleinfluenza type H5N1 på nuværende tidspunkt må siges at være overdrevet, er den negative effekt af fugleinfluenza på millioner af bønders dagligliv meget håndgribelig.
Situationen i det nordlige Tyrkiet, beskrevet (Pol. 15.1.) ligner det, millioner af bønder i Asien allerede har været udsat for, nemlig at et vigtigt indtægtsgrundlag pludselig bliver taget fra dem, med lille eller ingen umiddelbar erstatning for tabet af fjerkræ.
Alle bønder i de berørte områder rammes hårdt, fordi myndighederne er nødt til at indføre skrappe regler for at kontrollere sygdommen. Alt salg og transport af fjerkræ og æg forbydes i områder med udbrud, hvilket betyder at bønder med raske høns ikke kan tjene noget på dem, men tværtimod dagligt taber penge på at bruge foder på at holde dem i live.
FOR DANIDA og andre der støtter landbrugsudviklingsprojekter er fugleinfluenzaen en ekstra udfordring, da den har direkte indvirkning på en række igangværende og planlagte aktiviteter.
For erfarne u-landsfolk er sygdommen med til at øge fokus på de grundlæggende problemer, der længe har blokeret for en rationel udvikling af husdyrhold i såvel Asien som i Afrika. Problemer, der naturligvis bunder i fattigdom, men som også hænger sammen med en manglende dialog mellem bønder, private og nationale rådgivere, forskere og de politikere, der sætter dagsordenen.
Det handler om at skabe netværk, der formidler den tilgængelige viden og udvikler ny viden i et tæt samspil mellem brugere og producenter af viden, i dette tilfælde mellem bønder, rådgivere, forskere og politikere.
Vi ved heldigvis allerede en hel del om, hvordan fugleinfluenza skal tackles., ikke mindst takket været Danida-støttet forskning.
Denne viden skal formidles ud til bønder gennem støtte til øget rådgivning og træning af dyrlæger, landbrugsrådgivere og bønder i, hvordan man forebygger sygdomsudbrud, hvordan en sygdom identificeres og slås ned uden at overføre smitte til mennesker, og hvordan der kommunikeres med lokale myndigheder.
Hvor der ikke er tilstrækkelig viden, f.eks. omkring smitteveje via vand og vilde fugle, vacciners påvirkning af virus i miljøet, forskellige virus-stammers styrke, skal der sættes ind med forskning, så rådgivning og træning videreudvikles og forbliver vidensbaseret.
Hvis risikoen for en global fugleinfluenza pandemi skal mindskes, skal der arbejdes på at skabe en effektiv sygdomsforebyggelse og overvågning af sygdomsudbrud. Bønder skal have adgang til rådgivning og til vacciner, også selv om bønderne kun holder ti høns. De skal ikke kriminaliseres og afskrækkes fra at søge råd og vejledning hos dyrlæger og lokale assistenter.
Det er en stor udfordring at etablere en effektiv sygdomsforebyggelse og kontrol, og der skal investeres mange ressourcer i at sikre, at det vil kunne ske, men satsningen på rendyrket industrialisering af fjerkræproduktion og forbud mod småproduktion er en hindring for denne udvikling.
Internationale epidemier som fugleinfluenzaen tvinger os til at samarbejde på tværs af landegrænser og finde innovative tekniske og politiske løsninger på globale problemer. Det er blot vigtigt ikke at lade vores kortsigtede indsats for at beskytte os selv gå ud over vores langsigtede indsats for at afhjælpe fattigdommen i Den 3. Verden, slutter debattørerne.
Indlægget stod i dagbladet Politiken lørdag den 28. januar 2006.
Fjerkrænetværket om Fjerkrænetværket
På syvende år giver Danida gennem Fjerkrænetværket specifik støtte til udviklingen af nationale programmer og NGO-projekter, der integrerer landbrugsudvikling med støtte til hønsehold, efter devicen “giv en kvinde en kylling og hun har mad til familien i dag, lær hende at holde høns, og hun kan brødføde familien fremover”.
I lande som Bangladesh, Benin og Burkina Faso har Danidas støtte medført en markant fremgang i indtægter og indtag af animalsk protein for de allerfattigste.
Tilførsel af tilstrækkelig animalsk protein og energi er som bekendt en forudsætning for udvikling af hjernen i en meget tidlig alder.
Fjerkrænetværket oprettede i 2005 en tværfaglig arbejdsgruppe med det formål at skabe forbindelse mellem ny viden, udviklingsprojekter og nationale strategier i kampen mod fugleinfluenza i Danidas samarbejdslande. Arbejdsgruppen kan kontaktes på [email protected]
Høns – et udviklingsredskab
Kun få bønder i u-landene har kvæg, får eller geder, mens 95 pct. af alle familier på landet har en lille en flok høns, ænder, gæs og kalkuner. Fjerkræ bidrager afgørende til familiens indtægt, ofte mellem 20 og 50 pct. af indkomsten i de fattigste befolkningsgrupper.
Som i Danmark før urbaniseringen tog til, er indtægten fra hønsehold i de fleste udviklingslande kvindens ejendom. Resultatet er, at indtægten fra hønsehold hovedsageligt går til fødevarer, medicin, skolepenge eller tøj til børnene, kort sagt til at skabe sikkerhed og til at udvikle familien socialt og intellektuelt.
Indtægter fra andre typer husdyr, f.eks. kvæg går ofte kun til manden i huset og anvendes til eget forbrug eller til statussymboler. At fjerkræhold er et stærkt redskab i fattigdomsbekæmpelse, gennem forøget indtægt og fødevaresikkerhed for fattige familier, er nu påvist i en lang række lande med Danida støtte.
Fjerkrænetværkets aktiviteter og erfaringer er beskrevet på www.poultry.kvl.dk
Jens Christian Riise, Director, Network for Smallholder Poultry Development, Dyrlægevej 2, KVL, 1870 Frederiksberg C. Phone: 35 28 37 60, Fax: 35 28 37 62, E-mail: [email protected], Website: www.poultry.kvl.dk
