Da Bertel Harder i august 2004 blev udnævnt til kombineret integrations- og udviklingsminister var det meningen, at de 2 ministerier skulle arbejde mere sammen. Men dobbeltministerposten holdt kun et halvt år, og det er der delte meninger om uden for regeringen.
– Hvis man mente noget med at lægge ministerierne sammen, kan jeg ikke forstå, hvorfor man allerede splitter dem igen. Jeg kan kun forestille mig, at det har været gjort for at sikre Ulla Tørnæs (V) en ministerpost. I Dansk Folkeparti mener vi, at Bertel Haarder havde en arbejdsevne, der gjorde, at han kunne håndtere de 2 ministerier, og vi synes, det er et tilbageskridt, at 2 ret uprøvede ministre skal håndtere de 2 områder, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til Danidas månedsavis, Udvikling.
Heller ikke den tidligere formand for Kristendemokraterne, Jann Sjursen, tror, at det var den politiske dagsorden, der afgjorde udviklingsministeriets skæbne ved de 2 seneste ministerrokader.
– Udviklingsbistanden er jo regeringens stedbarn. I 2004 skulle Bertel Haarder have et plaster på såret, efter han ikke var blevet EU-kommissær, og denne gang skulle Ulla Tørnæs have en ministerpost, efter at være blevet degraderet fra posten som undervisningsminister, siger Jann Sjursen, der dog er tilfreds med, at udviklingsområdet nu har fået sin egen minister.
– Principielt bør der være en selvstændig minister, hvis Danmark vil følge bistanden til dørs og gøre sin røst gældende internationalt for at kunne fremme udvikling globalt. Vi skal bruge de muskler, vi har at spille med, fordi vi er en stor donor, men det har den nuværende regering tabt på gulvet, siger Jann Sjursen.
Den radikale Christian Friis Bach, der netop er blevet international chef i Folkekirkens Nødhjælp, er også godt tilfreds med, at udviklingsbistanden nu har sin egen minister. Men han ser alligevel et positivt potentiale i tanken om et dobbeltministerium.
– Det handler om rationalet. Baggrunden for regeringens sammenblanding var ubehagelig, det var pointen om, at udviklingsbistanden skulle bruges til at sende flygtninge hjem. Oplægget var altså negativt, men mulighederne kunne være positive, hvis man i stedet fokuserede på at undgå, at folk overhovedet er på flugt, siger Christian Friis Bach.
Kilde: Danidas månedsavis Udvikling.