Dementi – IFU ikke klar til at støtte bestikkelsesprojekter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I Børsen den 30. oktober 2003, side 10, bringes en artikel skrevet af journalist Jørgen Bendsen med overskriften “Staten gav grønt lys til bestikkelsesprojekter”. Artiklen er delvis gengivet af u-landsnyt.dk på deres hjemmeside, hvilket giver anledning til følgende kommentarer fra IFU.

Der gives i Børsens artikel en række fordrejede og vildledende oplysninger vedrørende Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og dens arbejdsform, som herved skal korrigeres.

Det er ikke korrekt og i strid med de oplysninger, der er givet til journalisten, at IFU har ”erklæret sig positiv” over for at bruge skattekroner til to projekter i forbindelse med hvilke, der efter journalisten vurdering skulle være begået bestikkelse. Begge de to projekter er opgivet, og IFU har intet kendskab til bestikkelsesanklager i forbindelse med projekterne udover journalistens artikler.

Det er aldrig blevet udtalt, at IFU finder det ”irrelevant”, om fondens sagsbehandling er grundig nok til at undgå at bevilge støtte til bestikkelsesprojekter i fremtiden, og dette emne har aldrig været drøftet med journalisten.

Det er ikke korrekt, at IFU har tættere forbindelse til BWSC end til de fleste andre virksomheder, der opererer i udviklingslande, blot fordi BWSCs direktør har sæde i IFUs bestyrelse. Alle projekter, der vedrører BWSC, som måtte blive fremlagt til behandling for IFUs bestyrelse, behandles uden at BWSCs direktør medvirker i mødet, og IFU er om noget ekstra omhyggelig med at analyse og vurdere projekter, der vedrører virksomheder med tilknytning til bestyrelsesmedlemmer.

Det er vildledende og fejlagtigt, når journalisten stiller spørgsmålstegn ved IFUs sagsbehandling og dermed antyder, at IFU skulle have et overfladisk forhold til kravet om at undgå at medvirke til gennemførelsen af det journalisten kalder ”bestikkelsesprojekter”.

Det er urimeligt over for IFUs medarbejdere og over for tilliden til administrationen af IFU, når journalisten på denne måde mistænkeliggør IFUs medarbejdere, ledelse og bestyrelse, og det er i øvrigt uacceptabelt, at journalisten på trods af løfte herom ikke forud for offentliggørelse sikrer sig, at de anvendte citater er korrekte.

Den 30. oktober 2003
Sven Riskær
Direktør