Præsidentens parti ønsker ingen ændringer, mens oppositionen kun har ét mål. Frihed.
Der findes gode film og vigtige film – og så er der de film, der rammer krydsfeltet midtimellem og som bliver hos dig, længe efter du har forladt biografens bløde sæder. Sådan en film er ”Democrats”.
Det skyldes ikke bare det faktum, at historien i filmen har et afgrænset handlingsforløb, at det er let at skelne de gode fra de onde, modstandere fra hjælpere, eller at hovedpersonerne gennem filmen udvikler sig proportionelt med vores sympati og respekt for dem.
Nej, dét, der for alvor gør denne dokumentar unik, er dens historiske betydning. Det her er ikke bare en tilfældig rigtig god film – det er verdenshistorie omsat i levende billeder.
Et nyt Zimbabwe
Robert Mugabe har været præsident i Zimbabwe, siden landet vandt sin selvstændighed efter flere års frihedskampe mod det britiske koloniherredømme.
Den i dag 80-årige Mugabe har altså siddet på magten i samfulde 34 år og styret landet med en stadig fastere og skånselsløs hånd, der straffer såvel fjender som venner, der af den ene eller anden grund har mishaget præsidenten.
Efter et valg i 2008 blev Mugabes parti ZANU-PF tvunget til at dele magten med det store oppositionsparti MDC-T, der stillede ét krav for samarbejdet: Der skulle skrives en ny forfatning.
En forfatning, der ikke bare byggede på tværpolitisk samarbejde (noget, der aldrig tidligere har fundet sted i Zimbabwe), men hvor selve fundamentet skulle være det zimbabweanske folks ønsker til deres land.
En komité blev nedsat og tre års opslidende arbejde kunne begynde. ”Democrats” følger de to mænd, der blev sat i spidsen for komitéen og fik ansvaret for at skrive Zimbabwes nye forfatning.
Selv om dokumentaren i sin essens er en film om det politiske Zimbabwe og arbejdet med forfatningen, er den i lige så høj grad en film om disse to mænd, advokaterne Douglas Mwonzora, MDC-T, og Paul Mangwana, ZANU-PF, deres udvikling og det venskab, der opstår imellem dem.
To mænd – et land
”Der blev ikke filmet under nogen partidiskussioner – kun diskussioner mellem partierne – og det er på en måde en ulempe, fordi man kun ser mine handlinger uden at vide, hvilke ordrer mit parti har givet mig. Jeg vil ikke sige, at jeg har vundet, men jeg har overlevet.”
Ordene kommer er Paul Mangwana, da han sammen med Douglas Mwonzora mandag d.10. november gæstede Centre of African Studies for at snakke om filmen og arbejdet bag forfatningen.
Fra begyndelsen af filmen er der et meget klart skel mellem de to hovedpersoner.
Douglas Mwonzora er frihedskæmperen, der kæmper den demokratiske revolution med sit intellekt og sin pen, og som bliver smidt i fængsel af politiet efter ordre fra ZANU-PF i et forsøg på at stikke en kæp i hjulet på arbejdet med forfatningen.
Paul Mangwana er partisoldaten, der selv kæmpede som guerillasoldat mod det britiske kolonidømme i 70’erne, og som har været tro mod sin præsident og sit parti lige siden og tjent over 10 år i parlamentet.
Det er hans udvikling, der for alvor er interessant. Han går fra at tro, at man kan få folk til at makke ret ved at true og tæske dem, til at tro på, at den eneste vej frem er gennem ægte demokrati.
”Jeg har været minister for transport, arbejde, kommunikation og information – men den vigtigste opgave i mit liv har været at skrive denne forfatning.”
Begge mænd er enige om, at det essentielle er, at de nu står med et stykke håndgribeligt bevis for, hvad der faktisk skete.
Douglas Mwonzora fortæller, at man ikke før har dokumenteret historiske begivenheder i Zimbabwe gennem for eksempel levende billeder, og at disse kapitler af landets historie på en måde derfor er gået tabt. Med ”Democrats” har de nu et stykke af deres lands historie, som mange generationer frem over kan lære af at se:
”Vi ønskede, at vores historie skulle optages og komme ud, og det er sket,” siger han.
Fakta om filmen
Original titel: Democrats
Produktionsår: 2014
Instruktør: Camilla Nielsson
Længde: 100 minutter
”Democrats” var nomineret til dette års DOX:AWARD, og selvom den ikke vandt gav juryen dokumentaren en særlig omtale, hvori de blandt andet kaldte filmen for ”en Shakesperiansk historie om fald og forløsning i Zimbabwe. Dannelsen af en ny forfatning er en stærk handling – symbolsk, men også med dramatiske implikationer i den virkelige verden. Camilla Nielssons kreative behandling af denne aktualitet løfter filmen ind i de øverste lag af politiske thrillere.”
