Af Peter Kenworthy
At hævde at dagene er talte for kong Mswatis enevældige regime i Swaziland, eller at en revolutionær opstand anført af tusindvis af swazier snart finder sted, er nærmest blevet en vane.
I hvert fald for dele af demokratibevægelsen i det lille sydafrikanske land. Her et par eksempler fra det seneste år:
”Vi må være klare til at regere. Den 12. april (årsdagen for konges indførelse af undtagelsestilstand og ulovliggørelsen af politiske partier i 1973) fejer vi resterne af denne royale rodebunke af et system væk” (Swazi April 12 Uprising erklæring, april 2011).
”Befolkningen i Swaziland er overbevist om, at intet kan stoppe revolutionens tidevand. 2012 bliver året, da kong Mswatis diktatur slutter og en ny demokratisk revolution tager over” (Swaziland Solidarity Network erklæring, december 2011).
”PUDEMO – People’s United Democratic Front – som er det største oppositionsparti, forkynder, at kongemagtens dage som overherre er talte” (PUDEMO erklæring, april 2012).
Hvad disse udtalelser, og andre der ligner dem, alle har til fælles er, at de viser sig ikke at holde stik.
Samtidig skaber de falske forventninger, både i Swaziland og i udlandet, og gør det svært at tage demokratibevægelsen alvorligt – selv om bevægelsen i årtier har arbejdet modigt og stædigt for at overbevise et flertal af de 1,2 millioner swazier om, at de skal kræve demokrati og økonomisk retfærdighed.
Ifølge Dumezweni fra NGOen Foundation for Socio-Economic Justice, bør den mere støjende del af demokratibevægelsen råbe mindre op og handle mere.
”Kan vi ikke stoppe al denne snak og vise mere handling? Vi råber meget uden at handle, og larmen fra denne snak betyder, at vi ikke engang kan høre os selv”, gør han gældende
Denne ”larm” skaber desuden apati hos de mange swazier, som hellere end gerne vil kræve demokrati, samtidigt med at det afholder udenlandske aviser fra at skrive om ”opstanden” i Swaziland.
”April 12 Uprising, en inkognito Facebook kampagne styret fra Sydafrika, fik folk til at tro at swazierne ikke blot ville have et nyt system, men at de ønskede en revolution i Swaziland”, siger Richard Rooney.
Han er journalist og tidligere lektor ved Swazilands Universitet, og desuden manden bag Swazi Media Commentary, en fremtrædende kilde til sammenhængende og ucensurerede nyheder fra og om den lille fattige nation mellem Sydafrika og Mozambique (areal på ca. 40 procent af Danmarks, red.).
”Jeg har mange kontakter i de internationale medier, som virkeligt troede, at der ville ske en revolution i Swaziland i april 2011. Mange kom til landet for at dække dette, men blev dybt skuffede over at der ikke skete noget. Der var ingen ’opstand’, eller noget der bare lignede”, anfører han.
“I år blev medierne derfor stort set alle sammen væk den 12. april fordi de ikke regnede med at der ville ske noget. Og de fik ret. Det bliver svært at overbevise dem om at folk i Swaziland mener deres protester alvorligt i fremtiden”, slutter Rooney.
————-
Peter Kenworthy er tilknyttet NGOen Afrika Kontakt. Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk
