Den Afrikanske Union øger tørkebistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den Afrikanske Udviklingsbank, de afrikanske nationer og private donorer hæver deres bistand i et forsøg på at tackle den stigende tørkekrise, skriver nyhedskanalen Al-Jazeera.

En afrikansk donorkonference har lovet 356 millioner dollar til at hjælpe de mere end 12 millioner mennesker på Afrikas Horn, der lider under regionens værste tørke i 60 år.

Den Afrikanske Udviklingsbank har tilbudt 300 mio. dollar, mens de afrikanske lande og andre private donorer har bidraget med resten. Det har Den Afrikanske Unions kommissionchef Jean Ping annonceret torsdag.

Donorkonferencen, som blev holdt i Etiopien, var den første af sin slags. Den har ellers hidtil kun bidraget med 500.000 dollar af de nødvendige 2,4 milliarder til at hjælpe ofrene for tørken.

Afrikas Horn er ramt af den værste tørke i årtier, som kombineret med konflikter og dårlig ledelse i Somalia, har ført til, hvad FN betegnet som verdens værste humanitær katastrofe.

For første gang i dette århundrede er der erklæret hungersnød i fem somaliske regioner, hvilket kan risikere at sprede sig og opsluge hele landets sydlige del.

Tørken har også efterladt flere millioner mennesker i dele af Etiopien, Djibouti, Kenya og Uganda I hungersnød