Sammenfattende vurdering af de store danske u-landsorganisationer i Danidas årsrapport 2004 om folkelig forankring i NGO-arbejdet. Som det ses, er vurderingen positiv hele raden rundt, bortset fra Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis – som dog også får pæne ord med på vejen.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP er i stand til at engagere forskellige kredse i en bred vifte af aktiviteter i Danmark og indsamle betydelige midler ved hjælp af f.eks. frivillige indsamlere og frivillige medarbejdere i genbrugsbutikker.
Danida vurderer derfor, at Folkekirkens Nødhjælp med udgangspunkt i det kirkelige bagland er solidt og bredt forankret i den danske befolkning.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder aktivt og målrettet med at underbygge og udvide sin folkelige forankring med nye målgrupper. Flere initiativer er rettet mod børn og unge f.eks. i forbindelse med konfirmandforberedelse og volontørprogrammer.
Danida vil derfor alene følge Folkekirkens Nødhjælps folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer.
DANSK RØDE KORS Kors når med sit store antal lokalgrupper og medlemmer bredt ud i det danske land og befolkning. Dansk Røde Kors har fordel af at kunne kombinere arbejde i Danmark f.eks. om førstehjælp og samaritertjeneste med oplysning om internationale forhold og udviklings- og humanitært arbejde i Syd.
Dansk Røde Kors indsamler betydelige midler ved frivillige indsamlere og medarbejdere i genbrugsbutikker. Dansk Røde Kors erkender selv, at man ikke har så solidt fat i de yngre danskere og vil igangsætte initiativer på dette område.
Danida anerkender Dansk Røde Kors solide folkelig forankring og vil derfor alene følge Dansk Røde Kors folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer.
U-LANDSORGANISATIONEN IBIS Ibis er godt på vej til at opfylde målsætningen stillet af Danida om at øge antallet af individuelle medlemmer til 3.500 ved udgangen af 2004. For 2005 er sat et mål om forøgelse af antallet til 4.500.
Dette er den foreløbige kulmination på en dialog, som Danida i en årrække har ført med Ibis om styrkelse af organisationens folkelige forankring.
Danida vurderer, at Ibis positivt har prioriteret medlemshvervning og faktisk har evnet at rekruttere nye medlemmer. Ibis arbejder fortsat aktivt med oplysningsaktiviteter i Danmark og sætter ambitiøse mål med hensyn til egenfinansiering.
Ibis er en af de rammeorganisationer, der modtager flest midler fra Danida, og i det lys bør Ibis have ambitioner om bedre og bredere folkelig forankring end de mål for medlemstal, som Danida har sat.
Ibis-fokusset på uddannelsesområdet i Syd burde give muligheder for, at organisationen kan styrke sin individuelle medlemsbase og skabe et mandat blandt danskere, der arbejder og studerer inden for uddannelsesområdet.
Foruden fortsat fremgang i antallet af individuelle medlemmer anmodes Ibis derfor om at udarbejde en særskilt handlingsplan inden årets udgang for, hvorledes organisationen vil forfølge egne målsætninger.
Vurderingen af den folkelige forankring vil være et vigtigt parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Ibis-aktiviteterne i de kommende år. Det samme gælder selvsagt organisationens evne til at fastholde nye medlemmer.
CARE DANMARK har i de seneste år kraftigt øget antallet af bidragydere og støttemedlemmer samt omfanget af egenfinansiering. Danida vurderer derfor, at CARE arbejder aktivt og ambitiøst med at udbygge sin folkelige forankring.
En udfordring for CARE består i at fastholde bidragydere og støttemedlemmer. Der kan forventes øget interesse for information om udviklingsaktiviteter og muligheder for at interesserede aktivt kan deltage i og præge CAREs arbejde.
På den baggrund vil Danida alene følge CAREs folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer. Vurderingen af CAREs folkelige forankring vil være et vigtigt parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år.
RED BARNET arbejder ambitiøst med at udbygge sin relativt store folkelige forankring. Red Barnet formår via sin rolle som fortaler for børns rettigheder i Danmark og oplysningsvirksomhed om børns vilkår og projektarbejde i u-lande at sikre sig en central placering i danskernes bevidsthed.
Det udmøntes i betydelige private bidrag og et relativt stort antal medlemmer. På den baggrund vil Danida alene følge Red Barnets folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer.
Vurderingen af Red Barnets folkelige forankring vil være et vigtigt parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte i de kommende år.
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE er en velkendt dansk udviklingsorganisation, men med et begrænset antal individuelle medlemmer i forhold til de store midler organisationen modtager.
Danida fastsatte derfor i 2003 målsætninger om, at Mellemfolkeligt Samvirke skulle øge antallet af individuelle medlemmer til 5.500 ultimo 2004 og til 6.500 ultimo 2005.
Danida vurderer, at Mellemfolkeligt Samvirke vil have vanskeligt ved at nå disse mål med mindre der sker en yderligere prioritering af medlemshvervning fra sommeren 2004 og fremefter.
Som en af de organisationer, der modtager flest midler fra Danida, bør Mellemfolkeligt Samvirke have ambitioner om en bedre og bredere folkelig forankring end de mål for forøgelse af antal individuelle medlemmer, som Danida har sat.
En evaluering gennemført i 2003 bekræfter, at Mellemfolkeligt Samvirke bidrager til at formidle den brede bistandspolitiske debat i Danmark. Dette burde danne baggrund for forøgelse af antallet af medlemmer, der også kan give Mellemfolkeligt Samvirke yderligere tyngde i den danske bistandspolitiske debat.
Fortsat fremgang i antallet af individuelle medlemmer vil indgå med vægt i vurderingen af Mellemfolkeligt Samvirkes folkelige forankring og være et vigtigt parameter ved fastlæggelsen af Danidas støtte til Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter i de kommende år.
Danida vil primo 2005 – når det endelige medlemstal pr. ultimo 2004 er opgjort – tage en særskilt drøftelse med Mellemfolkeligt Samvirke af organisationens indsats og resultater på dette område og eventuelle konsekvenser for bevillingsniveauet.
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP har mange individuelle bidragydere, og et stort antal frivillige indsamler betydelige midler fra den danske befolkning.
Dansk Flygtningehjælp forstår at kombinere arbejde og oplysningsvirksomhed om flygtninges problemstillinger i Danmark med humanitært arbejde med flygtninge og internt fordrevne i en række af verdens brændpunkter.
Danida vurderer, at Dansk Flygtningehjælp er velkendt og solidt forankret i den danske offentlighed, men har potentiale for yderligere at uddybe og udbrede sin folkelige forankring.
Som en af de humanitære organisationer, der modtager størst tilskud fra Danida, vil Dansk Flygtningehjælp blive bedt om at redegøre for sin folkelige forankring gennem de planlagte nye udvidede rapporteringsprocedurer, der i øvrigt vil komme til at gælde for rammeorganisationerne (en række store organisationer) og Mellemfolkeligt Samvirke.
Sammenfattende vurdering af enkeltorganisationer
Som det var tilfældet med de store organisationer viser vurderingen af forskellige kategorier af mellemstore udviklingsrelaterede og humanitære organisationer, at disse hver især udviser en differentieret folkelig forankring. Fælles for stort set alle organisationer er imidlertid, at de angiver folkelig forankring som en del af deres vision og strategi.
Med i undersøgelsen er organisationer, der modtager støtte enten direkte fra Danida, gennem Projektrådgivningen eller de 3 miniprogrammer.
Vurderingen vedrører følgende 4 kategorier:
Interesseorganisationerne har en klar folkelig forankring blandt de medlemmer, hvis interesser de varetager i Danmark. En række organisationer formår at skabe en platform for interesserede medlemmer, som ønsker at støtte tilsvarende grupper i u-lande. Dette er værdifuldt og i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien.
I forhold til oplysningsvirksomhed i Danmark er det en udfordring for flere af organisationerne at nå grupper herhjemme, der rækker ud over det naturlige bagland. Det bemærkes, at kun et fåtal af det betydelige antal interesseorganisationer i Danmark modtager støtte til arbejde med udviklingsprojekter.
De kirkelige organisationer har en stærk forankring ikke kun hos deres medlemmer, men i deres bredere kirkelige bagland, hvor mange organisationer indsamler betydelige midler, og der udføres oplysningsaktiviteter. En udfordring for de kirkelige organisationer er at nå ud over det kirkelige bagland med u-landsrelaterede oplysningsaktiviteter.
De mellemfolkelige organisationer er meget forskellige. Ofte kan få ildsjæle spille en central rolle i den enkelte organisation. I den forbindelse er det vigtigt, at der gives organisationerne differentierede muligheder for støtte til udviklings- og humanitære aktiviteter tilpasset vidt forskellige formål og varierende faglig og administrativ kapacitet.
Renoverings- og forsendelsesbevillingen, der administreres af Mellemfolkeligt Samvirke og Minipuljen, der administreres af Projektrådgivningen, bidrager til et forskelligartet tilbud om støttemuligheder.
De mindre udviklings- og nødhjælpsorganisationer er i mange tilfælde i høj grad båret af frivillige, der lægger mange kræfter i udviklingsarbejde, medens medlemstal og bredere folkelig forankring varierer betydeligt.
For nogle organisationer er der dilemmaer mellem ambitioner om stigende projektportefølje på den ene side og begrænset faglig og administrativ kapacitet (med høj grad af frivillighed) og begrænsede medlemstal på den anden. Disse dilemmaer indgår i Danidas dialog med organisationerne under behandling af projektansøgninger.
Fremtidige initiativer
Med afsæt i de allerede iværksatte initiativer som opfølgning på rapporten fra juni 2003 vil Danida i den kommende periode arbejde på yderligere at styrke den folkelige forankring i Danmark af NGO-bistanden.
Dette sker ved en række tværgående initiativer, der har til hensigt at styrke forankringen af NGO-bistanden i bredden, men også målrettet særligt interessante ressourcegrupper.
Hertil kommer, at regeringen som led i opfølgning på udmeldingen i ”En Verden til forskel” i løbet af 2005 vil tage stilling til, om der er behov for at træffe yderligere foranstaltninger for at styrke den folkelige forankring af NGO-bistanden.
De fremadrettede tværgående initiativer indbefatter:
1) At den videre opfølgning på målsætningerne i ”En Verden til Forskel” om omfordelingen af midler fra rammerne til enkeltorganisationer gennemføres som forudset i 2006, hvor der i lighed med 2004 vil skulle ske en omfordeling på 5 pct. mellem rammeorganisationerne og andre samarbejdsformer (indebærer, at penge tages fra store organisationer og overføres til de mindre, red.).
Omfanget af samarbejdet med rammeorganisationerne vil med virkning fra 2006 endvidere blive fastlagt på baggrund af de årlige konsultationer med disse organisationer, hvor folkelig forankring på linje med andre parametre vil indgå i den samlede vurdering.
Omfordelingen af midler vil ske mellem rammeorganisationerne indenfor den overordnede ramme afsat til disse organisationer på finansloven.
2) At der med afsæt i den gennemførte undersøgelse sker en videreudvikling af paradigmet (metoden) for måling af folkelig forankring og bliver udarbejdet et konsolideret grundlag med fælles format og definitioner for rammeorganisationernes arbejde med folkelige regnskaber.
Hensigten er at nå frem til en definition af standardiserede kriterier/parametre, som er entydige nok til at udgøre en basis for systematiseret vurdering og samtidigt tilstrækkeligt brede til at dække mangfoldigheden af rammeorganisationernes folkelige arbejde.
Paradigmet vil endvidere danne grundlag for de oplysninger, som NGOerne skal forholde sig til, når de søger om støtte til enkeltprojekter.
3) At der i 2005 sammen med Projektrådgivningen søges afviklet et ”NGO-træf” over temaet folkelig forankring, hvor NGOerne – såvel store som små – og andre aktører involveret i dansk u-landsbistand kan præsentere og dokumentere resultater, dele viden og erfaringer samt diskutere og udvikle koncept og strategier.
Træffet skal desuden give mulighed for oplysning om NGO-bistanden over for offentligheden, ligesom der vil være mulighed for diskussionsfora og lignende, der involverer beslutningstagere såvel som individuelle ressourcepersoner.
4) At der på basis af en gennemgang af ”Renoverings- og Transportbevillingerne”, der gennemføres i slutningen af 2004, sammen med Mellemfolkeligt Samvirke udarbejdes en plan for, hvorledes brugerne af bevillingerne i højere grad end det har været tilfældet vil kunne inddrages – eventuelt sammen med allerede etablerede aktører – i andre og mere omfattende udviklingsaktiviteter, herunder aktiviteter støttet gennem Projektrådgivningen, personeludveksling og lignende.
Hensigten er, at de ofte fagligt og administrativt svage organisationer får kendskab til lettilgængelige muligheder for støtte, herunder bevillinger på under 200.000 kr. fra Minipuljen.
Planen tænkes videre fokuseret på, hvorledes formidlingen af oplysning om det arbejde, som brugerne allerede er involveret i, formidles mest givtigt. Det vil blive tilstræbt at nå potentielle fremtidige brugere af renoverings- og transportbevillingerne, herunder indvandreorganisationer og foreninger, der i særlig grad retter sig mod unge.
5) At Projektrådgivningens ressourceliste over organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner søges udbygget og alternative samarbejdsformer i NGO-bistanden fremmet gennem målrettet inddragelse af potentielle grupper og enkeltpersoner fra private virksomheder, erhvervslivsorganisationer, forskningsinstitutioner samt kultur- og uddannelsesinstitutioner.
6) At kendskabet til de muligheder, der foreligger for lokale indsamlingsinitiativer, udbredes med henblik på at medvirke til at kompensere for de begrænsninger, der ligger med hensyn til at gennemføre offentlige indsamlinger.
For øjeblikket gælder, at kun 6 ud af de 23 organisationer, der har tilladelse til landsdækkende gade- og husstandsindsamlinger, har gennemført projekter i u-landene, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne egenfinansiering organisationerne imellem.
7) At potentialet især blandt de mindre organisationer søges udnyttet med henblik på nytænkning for at nå ud til nye kredse, bl.a. gennem etableringen af ”den virtuelle organisation”.
Kilde: www.um.dk
