131 års global opvarmning er nu kogt ned til 26 sekunder på en video fra den amerikanske rumfartsstyrelse, NASA.
I videoen viser de blå farver perioder, da det har været koldere end gennemsnittet for årene 1951 til 1980, mens de røde farver viser perioder hvor det har været varmere, skriver DR online søndag.
Man kan finde videoen hos NASA på
http://www.nasa.gov/topics/earth/features/2011-temps.html
1951-1980 var netop perioden, da udslippet af drivhusgasser tog fart og de globale temperaturer begyndte at stige i atmosfæren.
Ifølge Nasa er den gennemsnitlige temperatur steget med 0,8 grader i det seneste århundrede.
Hovedparten af stigningen er imidlertid indtruffet de seneste årtier, hvor varmegraderne har taget fart.