Nyt nummer af Den Ny Verden om bistanden som sådan – og dansk bistand
“Dette er ikke en brønd – Om planlægning og uforudsigelighed i udviklingsbistanden
Peter Kragelund og Steen Folke (red.)
Den Ny Verden 2005:2, ISBN: 87-7605-114-5
DKK 85,00 inkl. moms (plus ekspeditionsgebyr). Bestil via Nordisk Bogcenter
Af Peter Kragelund og Steen Folke
Mere bistand? Bedre bistand? Hvad virker og hvorfor?
Bistand er igen kommet i fokus efter en vis afmatning. Tsunamien i Asien gav bistanden en markant position i medierne.
Den nyligt udkomne Blairkommissions-rapport om Afrika, Live 8-koncerterne, det efterfølgende G8-møde i Gleneagles og den nyligt overståede FN-konference i New York har alle været med til at fastholde dette fokus, der påpeger vigtigheden af øget bistand til de allerfattigste lande. Mængden af bistand alene er dog ikke nok til at katalysere en udviklingsproces – bistand skal også virke (efter hensigten). Det store spørgsmål er så, om bistand reelt fremmer processen mod at reducere fattigdom – og i givet fald hvordan.
Denne artikel sætter fokus på, hvordan virkninger af bistand måles, og argumenterer for, at makroøkonomiske studier – der i dag konkluderer, at bistand virker, men virker bedre nogle steder end andre – skal suppleres med studier af interventioner på mikroplan, i og med at sidstnævnte kan skabe større forståelse for, hvordan bistand virker og hvorfor.
Af Rehman Sobhan
Fattigdom og bistand – hvilke strategier?
Udgangspunktet i denne artikel er bistandens rolle som instrument til at bekæmpe fattigdom. Artiklen hævder dels at fattigdomsbekæmpelsesstrategierne, der skal garantere, at udviklingsbistanden når de fattige grupper i samfundet, er præget af et svagt ejerskab, dels at især de multilaterale bistandsorganisationer ikke har en troværdig fattigdomsbekæmpelsesstrategi.
Det betyder, at bistand ikke bliver udnyttet effektivt i forhold til det overordnede formål om at reducere fattigdommen. For at afhjælpe dette er der behov for en total gentænkning af fattigdomsbekæmpelsesstrategierne i bistanden, således at bistand igen når de fattigste grupper i samfundet.
Af Helle Munk Ravnborg
Det er svært at nå de fattige – også for dansk bistand til Ugandas landbrug
Der er brug for nytænkning inden for såvel den indholdsmæssige som den metodiske del af bistanden, hvis bistanden skal nå de fattige. Det konkluderer denne artikel på baggrund af et studie af Danidas landbrugssektorprogram i Uganda – mere præcist en analyse af, hvem de fattige er, og hvem programmet henvender sig til.
Budskabet er klart: Bistand skal baseres på viden om målgruppen snarere end på forestillinger om, hvordan målgruppen er sammensat; den dominerende politikbaserede bistand, eksempelvis knyttet til strategierne for fattigdomsbekæmpelse, skal suppleres med en indsats i de institutioner, der i virkeligheden gennemfører bistanden; og de eksisterende monitoreringssystemer på hhv. mikro- og makroplan skal suppleres med systemer på mesoplan for at sikre, at vi ved, om bistanden når målgruppen, og om den gør en forskel.
Af Henrik Nielsen
Hvad er meningen? Om forskellige aktørstrategier i forbindelse med et udviklingsprojekt i Mozambique
Er det overhovedet muligt at komme med utvetydige udmeldinger om virkningerne af en længerevarende bistandsintervention i et borgerkrigshærget samfund?
Denne artikel tager udgangspunkt i et studie af Danidas landbrugsintervention i Tete-provinsen i det nordvestlige Mozambique. Her viste det sig hurtigt vanskeligt at komme med utvetydige bud på, hvilke virkninger interventionen, der begyndte i midten af 1980erne, havde haft i provinsen mere generelt.
Til gengæld anskues interventionen ud fra de involverede aktørers brug af projektet, dvs. deres strategier for at få adgang til ressourcer i projektet/programmet. Denne type analyse åbner op for nye forståelser af, hvordan bistand virker. Især kan en sådan analyse bidrage til at forstå, hvorfor en bistandsintervention bevæger sig i andre retninger end oprindeligt tiltænkt.
Af Sudhindra Sharma
Vand, “bikas” og modernitet – virkningerne af et finsk-støttet vandforsyningsprojekt i Nepal.
Den traditionelle opstilling af resultater, som følger i kølvandet på de fleste bistandsinterventioner, har intet at gøre med en interventions virkninger! Dette argument bliver i denne artikel udfoldet i en analyse af et finsk-støttet vandforsyningsprojekt i Nepal.
Såvel den finske bistandsorganisation som den nepalesiske regering ser projektet som et led i strategien om at skaffe sikker vandforsyning og bedre hygiejne for de fattige i de områder, projektet gennemføres i, men overser den virkelighed, hvori projektet implementeres. Eksempelvis bliver vand i den rørlagte version, som projektet søger at fremme, blandt nepaleserne anset som “bikas”, et symbol på udvikling.
Dette har vidtrækkende konsekvenser, i og med at modtagerne – ved at erhverve sig adgang til denne type vand – også kommer til at tilslutte sig en vis type “modernitet”. Det betyder i én lokalitet, at den allerede eksisterende kløft mellem rig og fattig bliver underbygget af projektet i stedet for at blive mindsket, mens interventionen ændrer ejendomsrelationerne i en anden lokalitet.
Af Peter Kragelund
Danidas privatsektorprogram i Ghana – hvilke virkninger har det egentlig?
Virksomhedssamarbejderne mellem danske og ghanesiske virksomheder, der er fundamentet i privatsektorprogrammet i Ghana, opnår kun sjældent de resultater, de havde til formål at opnå. Det er dog ikke sådan, at programmet ikke har nogle virkninger – virkningerne er bare ikke de forventede.
Det konkluderer denne artikel, der analyserer virkningerne af Danidas privatsektorprogram på 3 niveauer. En kombination af tilfældigheder og den politiske/økonomiske kontekst, som interventionen implementeres i, er afgørende for, hvordan programmet virker i Ghana.
Den meget begrænsede tilpasning til de landespecifikke betingelser for, at private virksomheder kan agere, medfører yderligere, at programmets virkninger ikke spreder sig.
AfGertrude Halkjær og Pernille Sørensen
NGO-bistand til Wollo, Etiopien – bæredygtig fødevaresikkerhed for de fattigste?
Befolkningen i Nord Wollo, Etiopien har været ramt af hungersnød gentagne gange, og fødevareusikkerhed er en del af hverdagen. I 1997 indledtes et stort NGO-program i Nord Wollo med det overordnede formål at bryde den onde cirkel og forbedre fødevaresikkerheden på husholdsniveau og skabe bæredygtige institutioner, der kan fremme fødevaresikkerheden.
En forskergruppe knyttet til Programmet gennemførte i 2003/2004 foreløbige studier af Programmets virkninger. Studierne har vist en klar forbedring af fødevaresikkerhedssituationen på husholds-niveau, men påviser samtidig, at mange af forbedringerne ikke vil være bæredygtige i et langtidsperspektiv, og at programmet ikke har ændret afgørende ved de strukturelle årsager til fødevareusikkerheden.
Af Fiona Wilson
Fra humanitarisme til menneskerettigheder – refleksioner over en dansk-etiopisk bistandsmodel. Hvad menes der med bistand og hvordan bliver bistand implementeret?
Denne artikel stiller spørgsmålstegn ved, hvad en bistandsmodel er. På baggrund af en analyse af de forskellige aktørers interesser i et bistandsprogram i Nord Wollo i Etiopien og dets forandringer over tid, argumenteres der for, at udviklingsbistand pr. definition er et uforudseligt foretagende, som gør det umuligt at søge at kontrollere, styre og planlæggeinterventioner.
I stedet bør bistandsmodeller anskues som serier af overlappende domæner – som ringene i et løg; altså som vekselvirkninger mellem forskellige interesser, der virker på forskellige niveauer, i forskellige lokaliteter og med forskellig grad af autoritet.
Forandringer i et lag af “løget” har således indflydelse på de andre lag, dog således at det altid er de yderste lag (dem der sætter den globale agenda), der bestemmer, hvad der sker i de inderste lag (modtagerne af bistand), hvorved der er risiko for, at lokal viden og legitimitet undermineres over tid.
