Nedenstående nummer af Den Ny Verden er netop udkommet:
Danmark i FNs Sikkerhedsråd
Redigeret af Bjørn Møller, Den Ny Verden 2005:3: http://www.diis.dk/sw17988.asp
ISBN: 87-7605-116-1
DKK 85,00 inkl. moms (plus ekspeditionsgebyr). Bestil via Nordisk Bogcenter
Bjørn Møller
Indledning
Bjørn Møller
Reform af Sikkerhedsrådet
På trods af – eller måske netop på grund af – dets meget vidtgående beføjelser opfattes FNs Sikkerhedsråd af mange som en anakronisme og som illegitim. Mange havde derfor håbet, at 60-års topmødet i september 2005 ville have lagt op til en ændring af FN-pagten og herigennem Sikkerhedsrådets sammensætning, men tilsyneladende er disse forhåbninger blevet gjort til skamme.
I artiklen gennemgås rådets beføjelser og de problemer, dets nuværende sammensætning indebærer for legitimiteten. Dette følges af en oversigt over de forskellige reformforslag samt en vurdering heraf.
Peter Vedel Kessing
FN og terrorbekæmpelsen
Der har i de seneste år efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 været særdeles stor fokus på terrorisme og på, hvad stater kan og skal gøre for at bekæmpe terrorisme. Den internationale indsats mod terrorisme er blevet forankret i FN systemet.
I artiklen redegøres der for forsøgene på at definere terrorisme, for de eksisterende internationale konventioner mod terrorisme, for Sikkerhedsrådets arbejde med at bekæmpe terrorisme, og for de problemstillinger, der er opstået i relation til beskyttelse af menneskerettighederne.
FNs indsats mod terrorisme har efter 11. september været forankret i og domineret af FNs Sikkerhedsråd og dettes Antiterrorismekomite (CTC), og her er der fokuseret på de kortsigtede sikkerhedshensyn. Der er ikke blevet lagt op til en bredspektret og integreret indsats mod terrorisme. Dette forhold drøftes og beklages afslutningsvist i artiklen.
Der udtrykkes dog også håb om, at den nye generelle strategi til forebyggelse af terrorisme, som FNs generalsekretær Kofi Annan forventes at præsentere inden for den nærmeste fremtid, og som lægger op til både kortsigtede og langsigtede initiativer, vil kunne resultere i en mere bredspektret og integreret international indsats mod terrorisme.
Peter Viggo Jakobsen og Jens Elo Rytter
FN, nye trusler og militær magtanvendelse
11. september 2001 rejste spørgsmålet, om det skal være lovligt at bruge militær magt til at forebygge de nye trusler fra terrorisme og masseødelæggelsesvåben uden godkendelse fra Sikkerhedsrådet. Gældende folkeret tillader ikke forebyggende magtanvendelse for at forhindre fremtidige angreb uden mandat fra Sikkerhedsrådet, og sådanne forebyggende aktioner bør kun finde sted med mandat fra Sikkerhedsrådet og ske på en måde, som lever op til alment accepterede legitimitetskriterier.
Forebyggende magtanvendelse uden om Sikkerhedsrådet vil formentlig kunne legitimeres i exceptionelle tilfælde, men det vil være særdeles vanskeligt, hvorfor denne form for magtanvendelse bør undgås. Risikoen for, at forebyggende magtanvendelse vil underminere FN, folkeretten og den internationale stabilitet, er i praksis begrænset, da det sjældent er en tillokkende valgmulighed.
Erik André Andersen
Den internationale straffedomstol i et historisk lys
Artiklen gennemgår forhistorien bag oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i 2002, fra den første dokumenterede retssag i 1268, via Folkeforbundet, retsopgørene efter anden verdenskrig, krigene i det tidligere Jugoslavien og folkemordet i Rwanda frem til i dag. ICCs muligheder for at skabe en ny international retsorden og herved afskrække fremtidige krigsforbrydere mfl. analyseres herefter, og der peges på en række begrænsninger, herunder USAs afvisning i at samarbejde med domstolen.
Bjørn Møller
Sikkerhed: FN i Afrika og Afrika i FN
I artiklen gennemgås FNs betydning for de afrikanske landes og folks sikkerhed i den brede betydning af ordet, dvs. omfattende ikke kun staternes sikkerhed, men også individers og befolkningsgruppers sikkerhed. Ikke blot har FN støttet staterne ved at bidrage til at bringe dem til verden, genopbygge dem efter statskollaps og beskytte eksisterende stater; den har også beskyttet både etniske og andre grupper samt individer imod staterne, f.eks. i tilfælde af folkemord, især gennem en fastsættelse af normer og forsøg på at håndhæve dem.
FNs optræden på det afrikanske kontinent har dog i mindst lige så høj grad som succeshistorier været præget af fiaskoer og alvorlige svigt. Ydermere har de afrikanske lande ikke blot været forbrugere af sikkerhed. De har også – bl.a. gennem store troppebidrag til FN-operationer – været producenter af sikkerhed for andre dele af verden.
Niels Aadal Rasmussen
FNs prøvelse i Kosovo
En af de vigtige og ikke mindst vanskelige sager FNs Sikkerhedsråd behandler under det danske medlemskab, er spørgsmålet om Kosovos fremtidige status. Behandlingen begyndte under dansk formandskab i maj 2005 med iværksættelsen af en gennemgribende undersøgelse af situationen i Kosovo. I november 2005 behandlede Sikkerhedsrådet den norske diplomat Kai Eides rapport fra sommerens undersøgelse.
Derefter udpegede generalsekretæren den erfarne FN-diplomat og tidligere finske præsident Martti Ahtisaari til at forestå forhandlingerne om Kosovos fremtidige status. Artiklen gennemgår baggrunden for og indholdet af FNs rolle i Kosovo, områdets økonomi og sikkerhed, statusforhandlingerne og udsigterne for deres resultat.
Louise Andersen
Når FN bygger fred ? og stater
I ly af større globale kriser er der opstået en bemærkelsesværdig enighed om, at svage og fejlslagne stater udgør et problem for international fred og sikkerhed. For præsident Bush hænger det sammen med USAs nationale sikkerhed, mens FNs generalsekretær hævder, det handler om sikkerhed, udvikling og menneskerettigheder for alle.
For dem begge består udfordringen i at sikre, at alle stater kan løse de opgaver, det internationale samfund og deres borgere forventer af dem. FNs beslutning om at oprette en særlig fredsbygningskommission skal ses i dette lys. Kommissionen skal nemlig ikke “bare” bygge fred. Den skal også bygge stater.
Artiklen belyser baggrunden for beslutningen og giver et bud på kommissionens muligheder for at skabe bæredygtig fred og udvikling i borgerkrigshærgede lande.
Martin Rødbro
FN og masseødelæggelsesvåbnene
Masseødelæggelsesvåben – biologiske og kemiske våben samt i særklasse kernevåben – og deres fremføringsmidler er de mest destruktive, der nogensinde er opfundet. Disse våben og midlerne til at fremstille dem har hidtil været forbeholdt ganske få statslige aktører, men bl.a. afsløringen af det illegale pakistanske Khan-netværk med udløbere til Libyen, Iran og Nordkorea viser, at der er stor efterspørgsel efter disse våben og den underliggende teknologi.
Det nukleare ikke-spredningsregime er primært baseret på ikke-spredningstraktaten af 1968 (NPT) og dette regimes verifikationsorganisation, det Internationale Atomenergiagentur IAEA, “den nukleare vagthund.” IAEA og dets generaldirektør Dr. Mohamed ElBaradei blev den 7. oktober 2005 tildelt Nobels Fredspris for at have bidraget afgørende til, at fredelig kernekraft ikke anvendes som dække for fremstilling af kernevåben.
Fredsprisen er en god anledning til at sætte mere politisk fokus på et område, der er afhængigt af effektivt internationalt samarbejde og er en klar kritik af lande, der ikke slutter op i kampen mod spredning af kernevåben. For det nukleare ikke-spredningsregime er under voldsomt pres i disse år.
Denne artikel beskriver, hvorledes forældelse truer NPT, der er baseret på en tid, hvor illegale nukleare indkøbsnetværk var ukendte, og kun meget få stater havde midlerne til at kontrollere den nukleare infrastruktur. Der er behov for et mere dynamisk og effektivt internationalt samarbejde, dersom yderligere spredning af kernevåben skal imødegås.
Appendiks
Danmarks prioriteter i FNs Sikkerhedsråd
Jacob Fræmohs, Informationsmedarbejder, Dansk Institut for Internationale Studier, Strandgade 56, 1401 København K, E-mail: [email protected], Tel. 32 69 89 39.
