Det danske institut i Damaskus lukker indtil videre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Direktøren for Det Danske Kulturinstitut i Damaskus, Anders Hastrup, forlader Damaskus pr. 1. april 2012.

Oplysningen stammer fra Uddannelsesministeriet, der henviser til instituttets bestyrelsesformand John Kuhlmann Madsen.

Beslutningen er truffet i enighed mellem bestyrelsen og direktøren, meddeleler ministeriet.

På Instituttets hjemmeside oplyses det, at den midlertidige lukning sker med henvisning til sikkerhedssituationen i Syrien. Samt at Instituttet fortsætter de videnskabelige og kulturelle aktiviteter i nabolandene Jordan og Libanon.

Som U-landsnyt tidligere har beskrevet, har en lukning af Det Danske Kulturinstitut i Damaskus været diskuteret siden urolighederne i Syrien startede. Men i lighed med den danske ambassade sammesteds, er driften fortsat – med undtagelse af de sidste tre uger grundet den årlige renovering af det hus, hvor instituttet hører hjemme.