Det går atter – lidt – bedre i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den økonomiske vækst i store dele af Afrika fik atter i pænt hak i vejret i 2003 efter et halvdårligt 2002, fremgår det af rapporten, African Economic Outlook, som produceres af de vestlige landes Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD.

Væksten under ét anslås til 3,6 procent, hvad der svarer til det “sædvanlige” årssnit for kontinentet efter et fald til 2,7 pct. i 2002, rapporterer BBC Online. Men tallene efterlader fortsat Afrika langt fra målene om at reducere fattigdommen over en bred bank, advarer rapporten.

De såkaldte år 2000 Målsætninger – Millennium Development Goals -, som verdens statsledere fastsatte for over 3 år siden, opererer med at halvere antallet af afrikanere, der er ramt af økonomisk fattigdom – nemlig fra 46 procent i 1990 til 23 pct. i 2015.

Men OECD siger, at hvis den økonomisk vækst fortsætter på samme niveau, vil 39 procent af alle afrikanere stadig leve i fattigdom om 11 år – det vil sige i målåret 2015. Og til trods for forbedringerne i 2003, som især skyldes stigende råvarepriser og bilæggelse af flere borgerkrige, ligger vækstraten på de 3,6 procent langt efter de førende vækstmagneter i Den 3. Verden, såsom Kina med 9,1 procent.

Rapporten gør dog opmærksom på, at den afrikanske fremgang – hvor beskeden den end måtte være – er sket på et tidspunkt med afmatning i verdensøkonomien.

OECD-rapporten peger på, at et af Afrikas største problemer er kontinentets afhængighed af Europa som eksportmål. Ca. halvdelen af Afrikas eksport går til EU-landene, men fortsat langsom vækst i Unionen vil betyde, at efterspørgslen stiger med mindre end 3 procent i den nærmeste fremtid.

I 2003 var det stigende priser på råvarer som kaffe, bomuld og guld, der hjalp den økonomisk vækst på vej i adskillige lande til trods for store udsving i valutakurserne og nedgangen for den amerikanske dollar. Også stigende priser på olie bistod Afrikas olieproducerende stater.

Dertil kom, at fredslignende tilstande – hvor skrøbelige de end måtte være – i lande som DR Congo og Elfenbenskysten betød, at Vest- og Centralafrika stod før den største vækst. Derimod gik det dårligere i det sydlige Afrika, hvor bl.a. Zimbabwes voldsomme økonomiske sammentrækning traks sine spor, anfører OECD ifølge BBC Online.