Det tegner sort for klimaet i Junckers nye kommission

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter at have fulgt høringerne fra sammensætningen af EU Kommissions nye struktur og udpegningen af Arias Canete som klimakommissær, anmoder førende grønne NGO’er nu Europa-Parlamentet om at forkaste udspillet.

Flere grønne ngo’er har forud for en afstemning i aften opfordret Europa-Parlamentet til at forkaste Miguel Arias Cañete til at overtage Connie Hedegaards post som EU-kommissær for klima og energi.

Den spanske politiker, Arias Cañete, har indtil for nyligt haft større aktier i olieselskaber, ligesom hans familie fortsat er involveret i olieindustrien. Det problematiserer et oprigtigt grønt fokus, siger flere grønne ngo’er.

Desuden er Canete involveret i forretningsforbindelser, der nyder skattely i Panama.

Mere end en halv million europæiske borgere har indgivet deres underskrift imod Cañetes udnævnelse som klimakommissær.

Den store modstand til Cañete er en del af en større utilfredshed omkring det billede, der tegner sig af Jean-Claude Junckers uambitiøse klimadagsorden.

Sammenslutningen af EU’s førende miljøgrupper, The Green 10, har opfordret til, at Kommissionen afvises medmindre den bliver omstruktureret til at prioritere klimaet.

Green 10’s anmodning til parlamentet om at afvise Junckers Kommission kan læses her: http://www.green10.org/publications/

Magda Stoczkiewicz, leder af Friends of the Earth Europe, siger:

“Hr Cañetes fortid i olieindustrien og hans families fortsatte involvering i olieselskaber gør ham til en uegnet kandidat som EU-kommissær for klima. Europa har brug for et effektivt og dedikeret lederskab til at tage klimaudfordringen op og gå foran på ren energi. På grund af hans track record, er hr Cañetes troværdighed meget tvivlsom.”

“Parlamentet bør afvise hr Cañete og kræve en nytænkning af Kommissionens struktur. Europa fortjener kandidater, der er udstyret til at sætte langsigtede interesser og velfærd for borgerne forrest.” 

Friends of the Earth’s pressemeddelelse om Canete kan læses her: http://www.foeeurope.org/Ca%C3%B1ete-wrong-man-wrong-job-081014

Margrethe Auken frygter studehandel

Danske Margrethe Auken, der sidder i Europaparlamentets grønne gruppe for SF, er bestemt heller ikke tilfreds med Junckers udvalgte.

“Især tre kandidater er alvorligt truet: Britiske Jonathan Hill, der uanset sine nære forbindelser med den finansielle sektor i UK vil få ansvaret for finansiel stabilitet i den nye kommission, spanske Miguel Arias Cañete der har haft aktier i olieindustrien indtil sidste uge (hvor svogeren overtog dem) vil få ansvaret for EU’s klima- og energipolitik og ungarske Tibor Navrasics, der er fra det stærkt nationalistiske og udemokratiske Fidesz-parti, hvor han som minister i Victor Orbans regering har gennemført flere love, der er i direkte strid med EU’s værdier om åbenhed, pluralisme og demokrati”, skriver hun i sit nyhedsbrev.

Hun frygter, at den nye kommission på trods af den manglende popularitet bliver godkendt af parlamentet ved hjælp af en studehandel mellem de to store grupper i parlamentet.

“Men hele denne åbne, demokratiske proces trues af den ’store koalition’ hvor lederne af de konservative, socialdemokraterne og de liberale på forhånd har aftalt alt – uden at lytte til de andre partigrupper, men også uden at inddrage hele deres egne partigrupper hvor især de mindre landes medlemmer kan ryge lige så meget ud på sidelinjen”, kan man læse i nyhedsbrevet, hvor hun fortsætter:

“Denne udvikling hen imod noget der ligner et ’to-partisystem’ har længe kunnet spores, men nu slår den igennem. Det bør der hurtigt sættes kraftigt ind imod”.