Dansk Folkeparti (DF) kan ikke forstå, at VK-regeringen undlod at tage imod partiets “tilbud” under finanslovsforhandlingerne om at svinge sparekniven over u-landsmidlerne nok engang og skære yderligere godt 2 milliarder kroner af bistanden ved at sænke niveauet til FN-anbefalingen på 0,7 procent af bruttonationalproduktet, BNP, skriver Dagbladet Børsen torsdag.
Det kunne have givet en varig forbedring af statsfinanserne i årene fremover, mener partiet. Og det er der ifølge DFs finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, god brug for. Han og hans parti mener, at når regeringen nu helt har opgivet at gennemføre den planlagte besparelse på 800 mio. kr. i dagpangene, er konsekvensen et hul i budgettet på en lille milliard i 2005.
Problemet er bl.a., at 620 mio. kr. af næste års statsbudget er finansieret med éngangsindtægter. Oprindeligt skulle besparelsen på dagpengene på 800 mio. kr. samtidig give en varig lettelse af udgifterne. I lørdags blev den forventede lettelse droslet ned til 170 mio. kr. i finanslovsaftalen for 2004 og derefter droppet helt tirsdag, da det lignede et brud på statsministerens valgløfte om ikke at forringe dagpengesystemet.
Børsen skriver efter en gennemgang af finanslovsaftalen for næste år, at regeringen efter aflysningen af dagpengebesparelsen står med et uventet hul i de offentlige finanser på 1,284 milliarder i 2005 og 1,575 mia. kr. i 2006, tilsammen godt 2,8 milliarder. Hullet opstår, fordi der ikke er anvist nogen alternativ finansiering af de penge, som oprindeligt var øremærket til nedbringelse af den offentlige gæld (Danmarks statsgæld), ligesom regeringens udgangspunkt for den økonomiske vækst anses at være for optimistisk.
Det er disse 2,8 milliarder – eller et beløb i denne størrelsesorden – som Dansk Folkeparti mener kan skaffes ved at tage dem fra Danmarks hjælp til verdens fattige lande. Sænkes bistanden til 0,7 procent af BNP, som partiet ønsker, vil det imidlertid banke bistandens niveau 25 år tilbage. Man skal helt tilbage til 1978 for at finde et år, hvor Danmark gav en så lille andel i procent af sin nationalindkomst til verdens fattige nationer.
Ved VK-regeringens tiltræden for 2 år siden blev det hidtidige mål om at give 1 procent af BNP opgivet, og de første milliardbesparelser på u-landshjælpen var en realitet.
Politiske iagttagere udelukker p.t. ikke, at DF får held med nye besparelser, når finansloven for 2005 skal forhandles på plads. Nogle vurderer, at sparekniven kan komme betydeligt før.
Det er fristende for enhver finansminister at sige ja til at få finanslovens manko finansieret ved et enkelt hug på et område, der ikke har førsteprioritet hos de regeringsbærende partiers kernevælgere.
På den anden side vurderes det, at protesterne formentlg vil være hårdere og mere forbitrede end nogensinde, og risikerer helt at isolere regeringen i højre side af Folketingssalen, idet bl.a. Det radikale Venstre vil finde et nyt stort u-landshug politisk “ubærligt”.
Det var de radikale, der i sin tid tog initiativ til 1-procentmålet, som nu er slået sønder af VK, og det er netop de radikale, der på det seneste har ladet sig lokke til at indgå langsigtede aftaler med regeringen (bl.a. planen om de kommende års trafikinvesteringer), selv om Socialdemokraterne stod udenfor.
Læs også “Dansk Folkeparti vil banke bistanden 25 år tilbage”, under rubrikken Arkiv, dato 25.08.03, i menuen ude til venstre.
