De asiatiske tigerøkonomier ser ud til at blive skubbet i baggrunden af de afrikanske løveøkonomier, når det kommer til, hvem der har de største vækstrater.
Ifølge nye tal fra Dansk Industri (DI) oplever Afrika under ét en årlig økonomisk vækst på 5,25 procent mod Asiens 4,77 procent.
Det danske rådgivningsfirma, NIRAS ser også, at der er et stigende opsving på mange afrikanske markeder.
Virksomheden har i mange år arbejdet med udviklingsprojekter i landet, men får oftere opgaver fra lokale myndigheder, siger Claus Jørgensen, international markedschef i hovedsædet i Allerød i Nordsjælland.
“I Afrika har vi specialiseret os i havne og tilhørende infrastruktur inden for vandområdet, da vi oplever, at der er større behov for at få udbygget infrastrukturen i de afrikanske lande, som oplever mest vækst. Vi har valgt at fokusere sektorerne, da rammevilkårene ofte er besværlige, så for stor spredning på vil være for dyrt”.
“Trods besværlighederne er der en stor vækst i en række afrikanske sektorer”, fortæller han, og forsætter:
“Vi kan se, at middelklassen vokser i mange lande, hvilket er med til at skabe flere lokale virksomheder, der igen skaber lokale behov for varer og materiale. Det styrker behovet for en bedre infrastruktur”, anfører Claus Jørgensen.
Bedre muligheder for afrikansk handel
Væksten i Afrika skaber nye muligheder for danske virksomheder.
“De har hidtil ikke investeret eller handlet meget i Afrika, men med den store vækst på tværs af kontinentet kan det vise sig at være en god ide”, siger Marie Gad, chefkonsulent i DI med fokus på Afrika.
“Væksten har været længe undervejs. Der er kommet bedre ledere i de afrikanske lande, færre krige og en helt ny vækstmotor i mange lande”.
“Hvor det tidligere blot var drevet af salg af olie og andre råvarer, er det i højere grad forbrugere og investeringer, der understøtter væksten i dag”, gør Marie Gad gældende.
Samtidig siger hun mandag til dagbladet Børsen, at danske virksomheder er alt for dårlige til at tage del i det væksteventyr, der udspiller sig i store dele af Afrika.
Der er 6,5 eksportmilliarder at hente, hvis dansk erhvervsliv blot kommer op på samme niveau som de øvrige EU-lande.
Enkelte barrierer for handel
Læs videre på
http://di.dk/dibusiness/nyheder/pages/eksporteventyrventeriafrika.aspx
Top 10 største danske eksportmarkeder (tjenester) i Afrika, angivet i millioner kroner
Sydafrika 2.108
Nigeria 876
Kenya 380
Mauritius 319
Namibia 268
Etiopien 244
Senegal 207
Mauritanien 194
Tanzania 178
Angola 157
Kilde: Danmarks Statistik
Yderligere oplysninger hos:
Marie Gad, chefkonsulent
Tlf: 33 77 37 89 og mobil: 29 49 44 47
E-mail: [email protected]
Esben Harboe er journalistpraktikant i Dansk Industri (DI)