Middle East Day 2016
TID:
Mandag den 19. december,
kl. 12.00-16.00
Der er registrering, networking og sandwiches fra kl. 11.
STED:
Dansk Industri
H.C. Andersens Boulevard 18
København
PRIS:
Seminaret er åbent for alle medlemmer af DI, kr. 600.
TILMELDING:
Tilmelding sker via link her
(Dansk Industri) – 2016 har været et meget begivenhedsrigt år, hvor der har været flere delegationer og forretningsrelaterede aktiviteter i MENA-regionen. I en region, der sjældent bliver fremhævet for sit store forretningsmæssige potentiale, er det meget positivt med den store danske interesse, tilstedeværelse og stigende eksport.
Der vil som på alle andre spirende markeder være udfordringer, men i takt med at danske virksomheder bliver mere globale, så bliver de også bedre rustet til at håndtere indtrængningsbarrierer, samt navigere sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
DI er derfor glade for at kunne invitere til dette års MENA-Dag 2016. Udenrigsminister Anders Samuelsen vil se tilbage på året der er gået i MENA regionen.
De danske ambassadører fra regionen er rejst hjem for at give hands-on updates fra de respektive lande, såvel som en række virksomheder, der har deltaget på erhvervsdelegationer i regionen eller allerede er etablerede i markederne, vil fortælle om deres erfaringer.
Året blev indledt med en stor delegation til Iran. Denne blev fulgt op med en mindre energi/sundhedsdelegation til Algeriet, fulgt op med et fremstød ledet af Kronprinsparret til Saudi Arabien. Senere på året gennemførte vi en delegation til Jordan for at se på muligheder i flygtningelej-rene. Et statsbesøg til Tyrkiet – planlagt til midten af oktober – blev udsat.
Endelig har vi gennemført 3 fødevaremesser i regionen; én i Teheran og to i Dubai.
Steen Nørskov kendt fra DR P1 Orientering og vært på Arabiske Stemmer vil guide os sikkert gennem dagen. Steen Nørskov deltog selv for fremstødene til Iran og Saudi Arabien.