Dialogmøde: Hvordan bekæmper vi ulighed i u-landsvirket?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Uligheden mellem fattig og rig er afgrundsdyb i mange lande, som får dansk bistand. Men selv om danske aktører har beskæftiget sig med ulighed på talrige måder, ved vi relativt lidt om effekten af vor støtte til at bekæmpe denne grundlæggende ubalance i mange samfund.  

Sådan skriver Danidas “hjernetrust”, den Udviklingsfaglige Tjeneste (UFT), i sit oplæg til et dialogmøde, man nu indkalder til. Det sker med henvisning til, at bekæmpelse af ulighed i stigende grad har sat dagsordenen i udviklingssamarbejdet.

Mødet med spot på ulighed foregår TIRSDAG d. 9 SEPTEMBER kl. 9.00 til 16.45 i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads i Christianshavn i København. Tilmeldingsfristen er 1. september.

Tidligere har uligheds- og lighedshensyn indirekte været til stede i både Danida’s og danske NGO’ers støtte og dialog med partnere, men selv om vi på mange måder har beskæftiget os med ulighed findes der relativt få dokumenterede erfaringer af vores indsats på dette område, hedder det.

Desuden ser det ud til, at der – i det mindste i Danmark – er en relativ lille indsats omkring ulighed indenfor økonomisk og anden udviklingsforskning.

Mødet er rettet mod medarbejdere i udenrigsministeriet, danske NGO’er, ressourcebasen bag bistanden og danske udviklingsforskere.

Det foregår på dansk, da det i høj grad vil tage form af en brainstorming og opsamling af erfaringer omkring ulighed blandt danske organisationer.

Mødets formål vil være

– dybere forståelse af ulighed i udviklingsprocesserne,

– diskussion af vore erfaringer med ulighed i udviklingssammenhæng,

– identifikation af hvad vi og vore partnere skal gøre for at kunne gå i clinch med forskellige former for ulighed og

– identifikation af ulighedens politiske økonomi.

Dertil:

* Hvad betyder vores rettighedsbaserede tilgang for indsatsen mod ulighed?

* Hvorledes kan vi omsætte ”lighed” til praktiske aktiviteter?

Der vil være fokus på ulighed indenfor lande og ikke global ulighed. 

Mødet vil også fungere som optakt til de kommende Danida Development Days 2015.  

Der er tale om et dialogforum med fri diskussion, men gerne præget af de konklusioner man foreløbigt er kommet til i forberedelsen af de nye udviklingsmål efter 2015 – dagsorden 2030.

Se Helle Munk Ravnborgs blog om, hvor langt man er med den nye udviklingsdagsorden på http://www.u-landsnyt.dk/blog/9/frem-mod-2030-godt-begyndt-er-kun-halvt-fuldendt

Og Lars Engberg-Pedersens blog om NGOernes fremtid generelt i u-landsvirket på http://www.u-landsnyt.dk/blog/32/den-dystre-fremtid-eller

PROGRAM

9:00-9:15  Registrering og Kaffe

9:15-9:30  Velkomst v. Tove Degnbol UFT, Danida. 

9:30-10:30  Økonomisk ulighed. Henrik Hansen, Økonomisk Institut. KU   

10:30-11:00  Kaffe/te

11:00-12:00  Multidimensionale uligheder. Anders Baltzer Jørgensen, UFT 

12:00-12:30  Reduktion af ulighed som mål i SDG processen (dagsorden 2030). Maria Ana Petrea, UGS, Danida (afventer endelig bekræftelse)

12:30-13:15 Frokost

13:15-14:45 Gruppemøder. Der vil være to oplæg i hver gruppe

1) Økonomisk ulighed

Økonomisk vækst og ulighed, monitorering af ulighed, Henrik Hansen
Skatter og omfordeling Lars Koch, IBIS 

2) Social ulighed

Ulighed og uddannelse. Helle Gudmandsen, IBIS 
Demokrati, sociale rettigheder og ulighed. Morten Nielsen, Afrika Kontakt

3) Menneskerettigheder og politisk ulighed

Politiske rettigheder og
Børn og Ulighed. Laust Leth Gregersen, Red Barnet. 

4) Jordrettigheder, klimaændringer og ulighed 

Klimaændringer og ulighed. Rolf Hernø, CARE Danmark

Jordrettigheder. Helle Munk Ravnborg, Mellemfolkeligt Samvirke 

14:45-15:00 Kaffe

15:00-16:30 Opsamling fra grupperne og vejen frem. Ordstyrer: Lars Engberg-Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)   

16:30-16:45 Afslutning

Registrering:

Registrering sker ved at sende mail til [email protected] med angivelse af hvilken gruppe man vil deltage i.

Tilmeldingsfrist:

Senest mandag d. 1. september. 

Pladsen er begrænset, så i tilfælde af overbooking vil udvælgelse ske efter princippet først til mølle …