DIPD støtter den demokratiske proces i Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

DIPD’s bestyrelse har netop vedtaget et demokatiprojekt i Burma (også benævnt Myanmar). Projektet skal medvirke til at øge og forbedre den tværpolitiske dialog. Det skal desuden styrke partiernes kapacitet til at påtage sig deres nye demokratiske funktioner, bl.a. deres evne til at gå i dialog med civilsamfundsorganisationer.

”DIPD kan som en tværpolitisk aktør levere et meningsfuldt bidrag til den udfordrende men også lovende transitionsproces i Burma, ” siger DIPD formand Henrik Bach Mortensen i en pressemeddelelse mandag.

Ideen til projektet blev undfanget i maj, da DIPD – Dansk Institut for Partier og Demokrati – mødtes med en delegation af parlaments-medlemmer fra Burma på besøg i Folketinget. Allerede i juni foretog DIPD et planlægningsbesøg i Burma, og støtteprogrammet er nu vedtaget.

Efter suppleringsvalget i april 2012, da ”National League for Democracy” vandt en jordskredssejr, har den politiske reformproces bevæget sig hurtigt. Flere nye reformer vedtages ved hvert eneste møde i parlamentet.

Men efter 50 års militærstyre står de politiske aktører over for store udfordringer med at opbygge deres organisatoriske kapacitet og udvikle deres politik og handleplaner.

”Det politiske landskab er af naturlige årsager meget polariseret efter årtier med autoritært styre, og derfor er vores tilgang med tværpolitisk dialog og flerpartiplatforme både relevant og efterspurgt. Både for at støtte reformprocessen men også for at forebygge konflikt og styrke den demokratiske kultur,” understreger Hanne Lund Madsen, seniorrådgiver hos DIPD.

DIPD vil besøge Burma igen til november for at løfte projektet videre i samarbejde med sin projektpartner Netherlands Institute for Multiparty Democracy (NIMD) og de lokale partnere i det asiatiske land.

For yderligere information: Hanne Lund Madsen Senior Advisor, DIPD, [email protected]