Den danske tømmergigant, Dalhoff Larsen og Horneman (DLH) vil standse indkøb af tropetræ fra Burma, som har været regeret af en internationalt isoleret militærjunta i snart 45 år, skriver Berlingske Tidende torsdag.
DLH har været under hård beskydning fra bl.a. miljøgruppen Nepenthes for at købe træ fra militærdiktaturet, men det er senest slut i 2011, bedyrer DLH i sit årsregnskab for 2006.
Salget af Burma teak udgjorde sidste år knapt en procent af koncernomsætningen i DLH. Resultateffekterne af beslutningen er indregnet i selskabets forventninger til 2007.