På trods af, at klimaspørgsmålet i dag er genstand for historisk meget forskning, er der stadig aspekter af den globale opvarmning, man endnu ikke helt har forstået. Ét af disse aspekter er de såkaldte feedback-mekanismer, der kan få den globale opvarmning til at accelerere, i takt med at isen smelter og tundraen svinder ind.
På dette område er der stadig meget at lære, men nu har forskere gjort os en lille smule klogere på, hvordan disse feedback-mekanismer kan være med til at forstærke den globale opvarmning.
I et studie af permafrosten i Canada og Sibirien har et forskerhold således fundet ud af, at en af disse feedback faktorer, der endnu ikke er taget højde for, er døde dyr og og rådne planter, der er nedfrosset i permafrosten. Disse frosne dyr og planter indeholder en masse drivhusgasser som f.eks. metan, der bliver frigivet hvis permafrosten smelter og dyrene og planterne tør op, som så yderligere vil have en indvirkning på den globale opvarmning.
Forskerne er derfor bekymrede for scenariet og skriver i deres artikel i det anerkendte tidsskrift Nature at “loss of permafrost … could provide very significant feedbacks on climate change”. Ifølge forskerholdet vil dette betyde radikale forandringer, ikke bare af temperaturene men også af selve landskabet, der dermed kan bringe menneskelige konstruktioner som veje og bygninger i fare.
Eksponentiel risiko
Forskerholdet, der består af forskere fra Storbritannien, Norge og Sverige, har lavet en model for, hvilken indvirkning den globale opvarmning vil have for permafrosten med disse nye informationer indregnet.
Ifølge forskernes model vil omkring 4 millioner km2 permafrost smelte for hver grad temperaturen stiger på globalt plan. Det er et landområdet større end Indien.
Forskerne bag resultaterne understreger dog også, at skulle man formå at holde temperaturstigningerne på under 1,5 grader vil man kunne bremse mange af disse feedback-mekanismer og dermed bremse udviklingen.
